FARSØ: I slutningen af næste uge står butikkerne i Farsø bag to aktiviteter der både har til formål at få gang i de gode handler og støtte Kræftenes Bekæmpelses landsdækkende kampagne ”Støt Brysterne”.

Torsdag, fredag og lørdag kan der gøres ekstra fordelagtige køb, når butikkerne står bag ”Grænseløs Handel”

Køb stort ind - og momsfrit!
Inspirationen til handelstiltaget stammer fra den græsehandel, som alle danskere på et eller andet tidspunkt har gjort for at spare penge. Det hænger tit sammen med at købe stort og fordelagtigt ind – og samtidigt spare momsen. 

Spar momsen, hvilket vil sige 20% rabat – eller endnu højere rabatter, vil man dermed kunne få ved at handle ind i Farsøs butikker.

Åbne grænsebomme
I denne Coronatid er der brug for lidt sjov, så man kan trække på smilebåndet. Derfor vil der eksempelvis ved indgangene til Farsø Rådhuscenter kunne findes åbne grænsebomme, ligesom der i butikkerne findes rød/hvide bånd der leder frem til de særlige grænsetilbud.          

At der er god grund til at handle igennem vil fremgå af butikkernes annoncer i en særlig ”Grænseløs Handel” avis, der udsendes sammen med Farsø Avis til husstandene i næste uge.

Af denne avis vil den anden aktivitet. ”Lyserrød Lørdag – Støt brysterne” også fremgå.

Lyserrød Lørdag – Støt brysterne
Også her er det butikkerne der går forrest med at indsamle beløb til kampagnen. Dette gøres på flere forskellige måder.

Eksempelvis kan man købe varer i butikkerne, hvor et fast beløb går til Støt Brysterne. Man kan også deltage i butikkernes auktioner, hvor det højstbydende beløb går til det gode formål.

Butikkerne vil også have lyserøde blomster, som kunderne kan købe for et valgfrit beløb ved at overføre pengene via MobilePay. Pengene går ubeskåret til Støt Brysterne kampagnen.

Tak til kunderne for at handle lokalt
Men Farsø Handelstandsforening vil også gerne takke kunderne for deres opbakning til at handle lokalt og støtte ”Støt brysterne” kampagne. Det gøres ved at der sættes to cykler på højkant, der naturligvis er indkøbt hos lokale Vesthimmerlands Cykelcenter.

Når man handler i Farsøs butikker vil man blive tilbudt at deltage i konkurrencen. Man får udleveret en kupon, som skal udfyldes med et bestemt ord og afleveres i konkurrencekassen på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter. Konkurrencen løber fra torsdag til lørdag, så alle kan være med.         

e-max.it: your social media marketing partner