Træskibssejlads sejles for 33. gang

HVALPSUND: I mandags lagde de 53 deltagere af dette års udgave af Limfjorden Rundt til i Løgstør inden startskuddet i går morges sammen med 6 følgebåde gik til den 33. udgave af den flotte træskibssejlads.

Mens der intet er ændret på det flotte syn på Limfjorden når træskibene glider forbi, så er der til gengæld corona-hensyn, når skibene lægger til i havnene og selvfølgelig også ombord. Der vil ikke blive afholdt de traditionelle fællesarrangementer for sejlerne og lokalbefolkningen i start- og slutbyerne for etaperne.

De særlige hensyn er også årsagen til, at der deltager ca. 10 færre skibe end de forrige år, men feltet er stadig omfattende og Limfjorden Rundt er stadig Nordens største træskibssejlads. 

Man kan derfor godt glæde sig til på lørdag hvor man igen vil kunne se træskibene fra den Vesthimmerlandske kyst, når den sidste etape af Limfjorden Rundt sejles fra Fur til Skive. Særligt ved Hvalpsund vil man i tidsrummet fra kl. 11.00 og 1-2 timer frem kunne se de flotte skibe på tæt hold, når de passerer den smalleste passage på ruten, nemlig ved Hvalpsund-Sundsøre.   


Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: