Historien om sport og leg ved søanlægget

Af Henning Olsen, Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn

I februar 1934 rettede Farsø Idrætsklub en henvendelse til bestyrelsen for Søanlægget i Farsø, om den ville medvirke til, at der blev oprettet en sportsplads ved søen. Søanlæggets generalforsamling den 27. februar 1934 bemyndigede bestyrelsen til at optage forhandling med idrætsklubben.  C. Kaldahl udtrykte dog sin betænkelighed ved projektet og tvivlede også på dets lovlighed. Formanden for idrætsklubben, slagtermester Anton Møller blev på samme generalforsamling indvalgt i Søanlæggets bestyrelse.

Bestyrelsen indkaldte til en ekstraordinær generalforsamling den 26. marts 1934, samt i tilfælde af at denne generalforsamling ikke var beslutningsdygtig til en ny generalforsamling samme aften. På generalforsamlingen stemte 36 for og 16 imod at overlade et stykke jord til idrætsklubben. På den 2. generalforsamling stemte 33 for og 2 imod. Sagen var ikke helt slut hermed, idet 33 interessenter protesterede mod beslutningen. Bestyrelsen afviste dog protesten på et bestyrelsesmøde den 16. april 1934, da de mente, at de ikke havde overtrådt vedtægterne.

På baggrund af generalforsamlingens vedtagelse blev det aftalt, at Søanlægget skulle stille 2000 m2 af den nordøstlige del af søanlæggets grund til rådighed for idrætsklubben i 20 år, mod at idrætsklubben overlod brugsretten til 1000 m2 grund beliggende ved Nordre Søanlægsvej (Stadion Allè). Vejen hed i daglig tale ”kærlighedsstien”. Idrætsklubben skulle opsætte hegn og foretage nogen beplantning. Samtidig bestemtes det, at formanden for Søanlægget indtrådte i idrætsklubbens bestyrelse med fuld stemmeret.

Stadion indviet i 1935
Det nye stadion blev indviet den 23. juni 1935 med velkomsttale af kæmner Lorentzen, der roste det store arbejde, som frivillige havde ydet. Han takkede bestyrelsen for den iver og interesse, den havde lagt for dagen for at få stadion realiseret. Endvidere talte redaktør Friis, Varde, som repræsentant for Jysk Boldspilunion. Herefter blev der afviklet 2 fodboldkampe, dels mellem udvalgte hold fra Vesthimmerland og Skive, som Skive vandt med 11-6. Dernæst en kamp mellem Aalborg og Aarhus, som Aarhus vandt med 3-1. Det blev anslået, at ca. 1.500 personer overværede indvielsen. Der afgik særtog fra Aalborg med stop ved alle stationer til indvielsen.

Festen sluttede med Skt. Hans bål i lystanlægget på Skovbakken med over 1.000 deltagere, hvor lærer Branden, Fandrup holdt båltalen. Aftenen sluttede med dans til den lyse morgen til musik af orkestret Sct. Hans Blues.

I 1941 lejede idrætsklubben den nordlige græsplæne til håndbold.

I 1970 flyttede stadion, efter en mellemstation på skolens baner på Gråbølle, til arealerne ved den nye idrætshal (Dronning Ingrid Hallerne).

Kommunen tilbød at købe arealet ved søen for 30.000 kr. således, at pengene skulle udbetales i takt med at klubben købte fodboldgrej o. lign. Klubben solgte imidlertid arealet til Tennisklubben for samme beløb uden betingelser. Tennisklubben var kommet i arealbekneb på grund af opførelsen af svømmehallen. Ifølge ”Fodbold i Farsø i 100 år” resulterede handlen i, at kommunen sagde nej til alle ansøgninger fra klubben om tilskud, indtil der var sagt nej til et beløb på 30.000 kr.

Svømmebadet
I efteråret 1936 blev der etableret et svømmebad i det nordøstlige hjørne af søen. Det skete ved, at der blev lavet en dæmning, som adskilte den del af søen fra den øvrige del. Det inddæmmede sø areal blev tømt for vand og udgravet og planeret. Bunden blev herefter belagt med fint sand. Dæmningen blev herefter gennembrudt og arealet genopfyldt med vand. Samtidig blev der lavet en bro over gennembruddet. En vandprøve havde vist, at søvandet var rent og fri for uhumskheder og derfor velegnet til at bade i.

Spørgsmålet er blot, hvor meget søbadet blev brugt, idet vandmøllen, der blev opført i 1937 i forbindelse med erhvervsudstillingen, blev placeret ved svømmebadet.

Minigolf
I april 1951 fik Søanlæggets bestyrelse en henvendelse fra murermester Alfred Byrialsen, Aalborg om leje af et stykke jord i anlægget til brug for en minigolfbane. Forinden bestyrelsen tog beslutning herom, foretog de en besigtigelsestur til Aars for at se et tilsvarende anlæg. Herefter indgik man en aftale om leje af et areal op mod sportspladsen, således at Byrialsen selv skulle bekoste banen. Arealet havde tidligere været udlejet til Turistforeningen til lejrplads.

Minigolf var tilsyneladende den helt store dille i Himmerland i starten af 1950’erne, med klubber i mange byer, bl.a. Aars, Nibe, Hobro, Hvalpsund. Holdene spillede mod hinanden i turneringer, bl.a. vandt Farsø den 8. august 1952 med 732 -760 over Aars. Der var 10 spillere på hvert hold.

I 1954 fik Byrialsen tilladelse til at sælge pølser ved minigolfbanen. Samme år fik Nora Meling lov til at sælge is fra en gul bod i det sydøstlige hjørne af anlægget formedelst en årlig betaling på 50,00 kr. Bestyrelsen modtog i den forbindelse en klage fra en borger som mente at boden burde være grøn – klagen blev dog afvist.

Legeplads
Interessen for minigolf aftog i løbet af 1950’erne. Generalforsamlingen den 5. april 1961 vedtog at modtage et tilbud fra Sct. Georgs gildet om anlæg af en legeplads på minigolfbanen. Gildet ville samtidig give et tilskud hertil på 600 kr. Pengene var indsamlet over en længere periode fra 1957. Generalforsamlingen vedtog ligeledes at bidrage med 600 kr. Da Sognerådet og Borger- og Håndværkerforeningen hver gav et bidrag af samme størrelse var finansieringen på plads.

Stadsingeniør Jørgen Sonne, Viborg lavede vederlagsfrit en plan for legepladsen og var rådgiver ved valg af legeredskaber. Th. Eriksen lavede anlægsarbejdet i samarbejde med frivillige fra Sct. Gildet. Pladsen blev indviet den 28. juni 1961. Gildemester, skoleinspektør Tom Christensen, overdrog her pladsen til Søanlægget. Herefter var der fælles kaffebord på Farsø hotel. Her gav sparekassedirektør N. P. Nielsen udtryk for, at han var ked af, at sparekassen ikke var blevet anmodet om tilskud, men gav dog udtryk for, at sparekassen vil se positiv på fremtidige ansøgninger. Landbetjent Cajus Liltorp håbede, at bestyrelsen ville varetage legepladsen på en god måde, men så dog nødvendigheden for, at kommunen overtog Søanlægget i en ikke for fjern fremtid.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: