Indvielse af Børnehuset Sangfuglen

GEDSTED: Endelig! Sådan startede velkomsttalen, da Børnehuset Sangfuglen skulle indvies. Børnene flyttede ind i de nye lokaler allerede i marts, men festen har måttet lade vente på sig.

Festen var i en light udgave, og de inviterede var det politiske udvalg og repræsentanter fra forvaltningen i Vesthimmerlands Kommune, håndværkere og ansatte ved Gedsted skole og LBO. Der manglede dog alle skolebørnene, forældrene og byens folk, men der skal nok blive mulighed for en anden og større fest, på et senere tidspunkt!

Sangfuglen, der består af vuggestue og børnehave, står nu med helt nye og flotte lokaler. Der er også anlagt en dejlig legeplads, til både store og små. Sangfuglen er certificeret Sangglad, og til indvielsen sang børnehavebørnene selvfølgelig for de fremmødte. I dagens anledning var Søren Brynjolf inviteret, som lavede en flot skulptur af en Påfugl, der er vuggestuens navn.

Der blev holdt tale af borgmester Per Bach Laursen og formand for Børne- og Familieudvalget Inger Nielsen, der begge var glade for at se de nye rammer og mærke sammenholdet i en by som Gedsted. Efter talerne var der rundvisning på hele matriklen, hvor bl.a. det nye udendørs toilet, håndværk- og design lokalet og renoveringen af musikfløjen blev vist frem.

Der blev rettet en stor tak til alt personale på Gedsted skole og LBO, der har givet et ekstra nap det seneste år, med at flytte rundt på skole og børnehave/vuggestue, for at skabe det flotte resultat. Gedsted skole og LBO fremtræder som velholdt og ny renoveret.


Søren Brynjolf skar og malede på dagen en flot skulptur af en Påfugl, der er vuggestuens navn.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: