HOLME: Vesthimmerlands Biogas har indsendt en ansøgning til Vesthimmerlands Kommune om forøget brug af animalske biprodukter(slagteriaffald) i produktionen af biogas på biogasanlægget i Holme.

Fortørnelse blandt borgere i Haubro
Ansøgningen har i første omgang skabt fortørnelse blandt borgere i Haubro, som ved et tilfælde har fået kendskab til ansøgningen, der lige nu er i høring frem til 7. september. Haubro Beboerforening er lige nu ved at forfatte et høringssvar på byens vegne.

Her var man slet ikke klar over, at animalske biprodukter indgår i biogasproduktionen – kun husdyrgødning og vegetabilske afgrøder. Biogasanlægget ønsker at forøge brugen af animalske biomasser fra 20.000 til 35.000 tons pr. år. De animalske biprodukter stammer fra slagterier.

Bekymringen fra borgerne i Haubro - der også ved etableringen af biogasanlægget var skeptiske, består hovedsagelig i lugtgener og øget trafik. Byen Haubro har i forvejen været ramt af lugtgener fra en kyllingefarm på den anden side af byen, som der nu er blevet taget hånd om. Så bekymringen om at blive ramt af lugt fra to vindretninger finder de ikke acceptable.

Da Farsø Avis på baggrund af beboernes bekymringer begynder at spørge ind til transporter og hvilken form for animalske produkter det drejer sig om, forstår direktør for Vesthimmerlands Biogas A/S, Lasse Buhl Jørgensen, hvorfor bølgerne går højt i Haubro.                        

-Jeg undrer mig over, hvorfor beboerforeningen ikke har taget kontakt til mig omkring deres bekymringer. Så har de straks kunnet fået svar på deres spørgsmål, siger Lasse Buhl Jørgensen.

Samarbejde med lokale slagterier
Det er et samarbejde med 15-20 lokale slagterier, at ansøgningen er baseret på.

Der er tale om lukkede transporter, som kommer fra lokale slagterier. Det drejer sig om frisk kødaffald uden knogler. Knogler vil ikke bidrage til produktionen af biogas, det vil være bundfald, som vi skal af med igen, så det er vi ikke interesseret i.  

-Vi har i nærområdet en del slagterier, herunder en del mindre. Især de mindre bruger store ressourcer på at skaffe sig af slagteriaffaldet, hvilket vi kan bruge i vores produktion. Så det faktisk et win-win samarbejde.                   

Transporten til biogasanlægget foregår på samme måde, som med gylle og husdyrgødning. Det foregår i en lukket transport. Der køres ind i et aflukket rum, med kraftig ventilation, hvor der læsses direkte ned i en kraftig kværn der findeler kødet til 12mm stykker. Herefter varmes det op til 70 gr.(hygieniseres) og indgår direkte i vores produktion.

Den kraftige kværn er en ny-investering for os, således slagterierne slipper for den opgave.    

Der ligger i vores sammensætning af produkter der indgår i vores biogasproduktion, at 25% - på sigt, skal stamme fra animalske biprodukter. Derfor ønsket om den forøgede tonnage. Men det samlede antal af transporter til anlægget vil ikke stige, fortæller Lasse Buhl Jørgensen.        

-Vi er under kontrol af fødevarekontrollen og miljøstyrelsen, så overholder vi ikke de krav der for håndtering og lugtaftryk, får vi en bøde. Men ikke mindst, har vi ikke nogen interesse i at genere vore naboer, siger Lasse Buhl Jørgensen.                  

I Vesthimmerlands Biogas A/S ansøgning står der:
Vesthimmerland Biogas A/S ønsker at foretage ændringer på eksisterende biogasanlæg på Holmevej 100,9640 Farsø. Ændringerne består i etablering af en forbehandlingsenhed til neddeling af animalske biprodukter samt forøgelse af nuværende tonnage af animalske biomasser, fra 20.000 til 35.000 ton pr. år.

Vesthimmerland Biogas har ifølge gældende miljøgodkendelse tilladelse til at modtage og behandle op til 20.000 ton animalsk biomasse pr. år med en maksimal partikelstørrelse på 12 mm, hvilket ikke kan imødekomme de lokale slagterivirksomheders behov. Vesthimmerland Biogas søger derfor om tilladelse til at modtage op til 35.000 ton animalske biprodukter pr. år med en partikelstørrelse > 12 mm, samt mulighed for at neddele dette materiale til en partikelstørrelse <12 mm, til anvendelse i produktion af biogas. Ved denne ændring vil anlægget bl.a. kunne være lokale slagterivirksomheder behjælpelige med at aftage affaldsprodukter fra produktionen.

Denne ændring i biomassemodtagelse og behandling af animalsk biprodukt fra 20.000 ton til 35.000 ton pr. år, bevirker ingen ændring af daglige transporter til/fra anlægget. Anlæggets totale tonnage af biomasser ændres ikke ved denne ansøgning, og anlæggets tonnage vil forsat være 275.000 ton biomasse årligt.

De animalske biprodukter leveres til anlægget, via transport i lukkede transport enheder så som, lukkede containere, lukkede tiptrailere og tankvogne. Det animalske materiale aflæsses i et lukket rum under kraftig ventilation, som ledes til rensning i anlæggets luftrensningssystem, igennem et dimensioneret biofilter.

Herved vil alt luft fra neddelingen og behandlingen af de animalske biprodukter, renses effektivt før den frigives til omgivelserne.

De ønskede ændringer på Vesthimmerland Biogas bevirker ikke en væsentlig ændring på det genererede lugtaftryk ved omgivelserne. Det nye lugtaftryk er undersøgt ved OML-beregninger, hvorved det kan fastslås, at Vesthimmerland Biogas fortsat vil overholde Miljøstyrelsens vejledende lugtgrænser ved nærmeste naboer samt samlet bebyggelse efter pågældende ændring.

De ønskede ændringer på Vesthimmerland Biogas vil ikke give anledning til yderligere støj fra anlægget.

Alle ændringer etableres indendørs, og pågældende elementer driftes kun for lukkede porte.

Anvendelsen af listepunkt 6.5 (anvendelse af animalske biprodukter) medfører, at virksomheden som i nudriften er underlagt to forskellige EU-forordninger, som stiller store krav til håndtering og anvendelse af animalske biprodukter. Det indbefatter godkendelse samt streng kontrol fra Fødevarestyrelsen. Samarbejde med, og grundige kontroller af, Fødevarestyrelsen ligger forud for idriftsættelse, ved godkendelse, samt ved løbende tilsyn.

Ingen af de ansøgte ændringer vil påvirke den fysiske udformning af eksisterende godkendte biogasanlæg, og dermed vil der heller ikke forventes en påvirkning af det visuelle udtryk. Alle bygninger og tanke vil forsat fremstå som det lokalplanlagte anlæg fra marts 2019, samt som beskrevet i de efterfølgende landzonetilladelser (hhv. december 2019 og maj 2020). De ønskede ændringer vil kun bevirke ændringer inde i teknikbygningen, hvorfor det samlede udtryk udefra ikke ændres.

 LÆS OGSÅ: Biogas hanen er åbnet

e-max.it: your social media marketing partner