De blå spejdere er beredte

FARSØ: Vær beredt!. Sådan lyder et kendt spejder-slogan, og det er netop hvad de blå spejdere i DDS 1. Farsø Flok & Trop er, når der på tirsdag kaldes til spejderstart ved spejderhuset i Søanlægget.

Der er fælles start for alle grene, og i den forbindelse bliver der tændt op i grill’en, så forældrene kan nyde lidt godt, medens børnene laver aktiviteter ved spejderhuset og i Søanlægget.

Man håber naturligvis på godt vejr, så man kan have hele arrangementet udendørs under behørig hensyntagen til afstandskrav m.m. i forbindelse med corona.

Ved tirsdagens møde vil der blive orienteret om efterårets aktiviteter i de forskellige grene. Desuden er der allerede nu planlagt gruppeaktiviteter, idet der i september er en dag, hvor man skal rengøre et stykke af Himmerlandsstien, medens der i oktober er gruppetur for alle gruppens spejdere.

Se annoncen for spejderstart her

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: