Flot havørred til 10-årig

VESTER HORNUM/TREND: Brødrene Sebastian og Benjamin Hedegaard fra Vester Hornum blev for nylig medlemmer af juniorklubben i Trend Å Lystfiskeriforening.

Sidste tirsdag var de på deres første fisketur ved Trend Å, hvor de fik instruktion i børnevenligt fiskeri med prop og ormekrog.

Ikke længe efter smilede heldet til 10-årige Sebastian, da en flot havørred på 50 cm inhalerede orm og krog – og ved fælles anstrengelser lykkedes det at lede fisken i det medbragte fangstnet og sikkert på land.

Da lystfiskeri foregår udendørs i den dejlige danske natur og med god afstand mellem junior-fiskerne, er det en oplagt hobby i disse coronatider – og helt perfekt, når man samtidig kan sikre sig en lækker fiskeret til hele familien.

Juniorklubben tilbyder fiskeri hver tirsdag aften i skolernes sommerferie i Trend Å, hvor der lige nu er mange havørreder. Sidst på måneden har de unge lystfiskere desuden en spændende tur til Vesterhavet efter makrel.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: