FARSØ: Selvom det var blæsende, så holdt det tørt og solen skinnede over sæsonens anden Hot Sommer aften i Farsø, mandag aften.  

Det betød aftenen var velbesøgt og mange ankom ved spisetid for at indtage Street Food fra de fire spisesteder der trakterede denne aften.




Ligesom sidste mandag var ”CoronaPolitiet” på plads for at spritte borde af og sørge for at forholdene var i orden på Farsøs tre pladser. Det foregik i respekt og uden problemer. Tværtimod – folk hyggede sig!.

Mange børnefamilier kiggede også forbi, og her var det naturligvis store mejetærskere af både nyere og ældre dato, samt de flotte veterantraktorer der trak. For børn var der god mulighed for at komme op at sidde på køretøjerne til stor fornøjelse.

Indenfor i Farsø Rådhuscenter var to ansigtsmalere i gang med at male flotte og farverige figurer i ansigterne på børnene.  Til dette havde ansigtsmalerne ifør t sig ansigtsmaske og visir som tiden lige nu kræver.   

Også Levende Landsby Vesterbølle havde i år valgt at komme til Farsø, selvom byen for længst har aflyst deres store årligt tilbagevendende høstarrangement i starten af august.       

Hele dagen igennem havde der været travlt med sommerhandel i butikkerne. Dette blev lidt mere afdæmpet hen under aften, hvor folk kom til byen for spisningens og hyggens skyld.

På næste mandag er der igen Hot Sommer i Farsø, denne gang er traktorerne udskiftet med biler, knallerter og motorcykler med veteranstatus

e-max.it: your social media marketing partner