ALSTRUP: Nu åbner Galleri Alstrup for sommeren. Det bliver lidt anderledes end planlagt grundet Covid-situationen. 

Jubilæum udsat til næste år
-Dette er sommeren, hvor vi skulle have fejret vores 25 års jubilæum, men da også vi er underlagt Covid-19 restriktioner, har vi besluttet at udsætte markeringen til næste år. Det er aldrig så skidt at vente på noget godt!  I stedet har vi inviteret gæster til at udstille sammen med os, fortæller indehaverne af Galleri Alstrup Hanny Abel og Jan Anker Petersen.

Anne Flohr udstiller unikke farverige kander, krukker og skåle. Glas når det er smukkest.

Lisbeth Kristensen udstillede også i Galleri Alstrup sidste sommer, fine fade med tulipandekoration. Nu er tulipanerne vokset og kommet på en serie lertøj.

Hanny Abel og Jan Anker Petersens barnebarn, Selma Wang Kristensen udstiller sine små finurlige keramikarbejder, malerier og tegninger.

Åbningen af sommerudstillingen finder sted på lørdag. Da Covid - 19 restriktionerne gør, at der højst må være 15 personer i selve galleriet ad gangen, vil galleriparret åbne deres have, hvor der vil blive budt på noget køligt at drikke og en snack, mens man venter på at komme ind og se kunst. 

e-max.it: your social media marketing partner