ULLITS: Hvert år lige før sommerferien plejer Ullits skole at tage på udflugt lige inden sommerferien.

Grundet Corona restriktionerne har det ikke været muligt at køre med bus med børnene, så derfor skulle der tænkes alternativt.

Det blev i stedet til en kanotur på Limfjorden i højt solskin.

Eleverne cyklede fra skolen til Stistrup. Kanoerne blev sat i vandet. Der var enkelte elever, som var utrygge ved at skulle sejle, men som dagen gik var alle sejlende. Det var grænseoverskridende for dem, men de klarede det og fik en stor oplevelse ud af det.



Børnene skiftedes til at sejle i kanoerne. I ventetiden blev der grillet pølser og ristet skumfiduser inde på land.

 En rigtig dejlig dag med megen energi og højt humør.

e-max.it: your social media marketing partner