SVOLDRUP: Ganske vist taler vi kun om promiller i det store regnskab, men alligevel!

Siden 2015 har Naturstyrelsen forunderøgt og projekteret et såkaldt lavbundsprojekt for Svoldrup Kær og Enge. 

Det udpegede område udgør 382 ha. og involverer  30 lodsejere.   

Lodsejerne i det berørte område hørte første gang om projektet i 2015, hvor der også blev inviteret til informationsmøde. Der var blandt størstedelen af lodsejerne velvilje til at gå videre med gennemførelse af forundersøgelser for projektet, men det strandede i første omgang rent teknisk på en for høj udledning af fosfor. 

I starten af 2020 blev kravene ændret og derfor er projektet nu igen i spil til at blive gennemført. Det skyldes at projektet er blevet udvidet som et demonstrationsprojekt, der også kan fjerne fosfor fra området.  

Men ellers gennemføres lavbundsprojektet i den oprindelige form, 100% finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og delvist af nationale midler fra Miljøministeriet. 


Med gennemførelse af projektet ved Svoldrup Kær skabes der en nyt 381,7 ha stort sammenhængende naturområde. I projektområdet hæves vandspejlet i de ca. 1 km lange grøftesystemer i det vestlige projektområde. Vandspejlet hæves til et niveau, hvor det fortsat er muligt at foretage pleje ved høslet eller afgræsning af arealerne i projektområdet. I den østlige del af projektområdet afbrydes dræn og brønde og der sker en overrisling med drænvand af engene i projektgrænsen.  Med projektet sikres det, at de lodsejere, som ikke ønsker at deltage i projektet friholdes for konsekvenser.

Reduktion af drivhusgasser, kvælstof og fosfor
Det er således EU og Regeringen der har besluttet at gennemføre en indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser.
 

Her viser det sig at lavbundsområder, som dele af Svoldrup Kær og Enge udgør, kan bidrage væsentligt ved at udtage disse som landbrugsjord, da CO2 frigives fra lavbundsjorde når de dyrkes.  

Jordene indeholder store mængder bundet kulstof, som bliver der, så længe jorden er dækket af vand. Men når den drænes for at blive dyrket, kommer der ilt til jorden, hvilket frigiver CO2. 

Tidligere har man vurderet, at CO2-udledning fra lavbundsjorde udgør omkring seks procent af Danmarks totale opgjorte udledning. 

Ud over reduktion af udledning af drivhusgasser, vil udtagning af lavbundsjorden også reducere udledningen af kvælstof til vandløb, da den nærringsfattige jord oftest gødskes af landmanden og endelig vil man også opleve genskabt og forbedret natur.  

Tidligere tørvejord 
For Svoldrup Enge og Kærs vedkommende er der for en stor del at det udpegede område tale om tidligere tørvejord, som i tidligere tider kunne udnyttes til brændsel.
 

I dag forholder det sig anderledes. Der skal der drænes og gødskes for at kunne anvende jorden som landsbrugsjord. Altså en ikke særlig god jord for lodsejeren med mindre engen bruges til afgræsning. 

Derfor er det også overvejende positivt stemte lodsejere, der nu igen bliver spurgt til om de vil afgive deres jord til lavbundsprojektet.  

Det de tilbydes til gengæld er jordomfordeling eller en 20 års kompensationsordning(fastholdelsestilskud) for deres jord. Vælger man kompensationsordningen får man ud over et årligt beløb pr. ha, også muligheden for afgræsning, da det ikke er meningen af arealet skal gro hen i krat og tagrør. 

Et større gravearbejde
Men det der til gengæld vil ske med området er, at dræn og 23 km. grøfter vil blive sløjfet. Desuden vil Trend Å, der løber gennem området sammen Røjbæk og Jelstrup Bæk, blive genslynget på en 4,5 km strækning. Derudover løber de to private vandløb Morum Bæk og Pisselhøj-Slemstrup grøften også til projektområdet. 

Ud over mere flora og fauna, vil dyrelivet også vende tilbage med bl.a. ørreder i vandløbene, men også et større fugleliv på markerne, der tiltrækkes af vådområdet og dens dyr. 

Spørger man projektleder Martin Nissen Nørgaard fra Naturstyrelsen Himmerland, om omlægningen af Svoldrup Kær og Enge vil bevirke et sumpområde til gummistøvler, fortæller han ja, på visse dele af året med store nedbørsmængder, som det i øvrigt er allerede tilfældet nu.  

Det er med projektgrænsens placering sikret at dræn og grøfter udenfor projektområdet kan sikres uændret afvanding. Indenfor projektgrænsen, skal der skabes vådere forhold hvilket sker dels ved en genslyngning og vandspejlshævning i vandløbene. Samtidig skal der ske tiltag i grøfte- og drænsystemer. Grøfternes og drænenes effekt skal reduceres således at vandspejlet hæves, mens afvandingen udenfor projektområdet bevares. 

Dræn indenfor projektområdet skal afbrydes ved opgravning af dræn i knudepunkter samt ved udløb i vandløb. Brønde indenfor projektområdet afbrydes ved nedknusning af brønden til under terræn og efterfølgende tilfyldning med lerholdig jord. 

Omkring nedbringning af fosfor vil der blive etableret et fosfældningsbassin og fosforfilter for de vestlige arealer mod Farsø. I det østlige område på 140 ha. vil fosfor over 4 år blive fjernet ved hjælp af biomassehøst. 

Først skal aftaler indgås med lodsejerne
Martin Nissen Nørgaard forventer at projektet først realiseres i foråret 2022, efter at aftaler med alle lodsejere er blevet indgået omkring kompensationsordning eller jordfordeling. Herefter følger udbud omkring det entreprenørarbejde der skal udføres. I den forbindelse tilføjer Martin at vindmøller, elmaster og andre forsyningslinjer, der må være i området, ikke berøres, heller ikke adgangen til dem.
 

FAKTA: Lavbundsordningen
• er en tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorder med det formål at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, reducere udledningen af kvælstof til kystvande og genskabe eller forbedre natur ”
• Ordningen startede i 2014 og er målrettet landbrugsarealer på kulstofrige lavbundsjorde
• Der er afsat 200 mio. kr. årligt fra 2020-2030 til bl.a. udtagning af kulstofrig lavbundsjord
• Man opnår drivhusgas-reduktion på mindst 13 ton CO2-ækv. pr. ha pr. år.
• Kvælstofudledning reduceres med mindst 30 kg kvælstof pr. ha pr. år.
• Projektet er omkostningseffektivt (5.000 kr. pr. ton CO2-ækv.)
• Projektet må ikke medføre øget fosforudledning

Specifikt for projekt Svoldrup Kær og Enge:
- Reduktion på CO2 udledningen med 6.457 tons/år (CO2-ækv).
- Reduktion på kvælstoftilførslen til Limfjorden med 16 tons kvælstof pr. år.
- Et potentielt fosfortab på 1,9 tons pr. år.  
 

Samlet set vil lavbundsprojekt Svoldrup Kær have en positiv effekt i både projektområdet og Limfjorden

 

e-max.it: your social media marketing partner