Kilometersti asfalteres

FARSØ: Lige nu hænger der en asfaltdunst over stadionområdet i Farsø. Det skyldes, at kilometerstien, der har præcis et 1.000 m. forløb på Farsø Stadion, og derudover forbinder Bakkegårdsvej til stisystemet ved Thyrasvej, lige nu bliver asfalteret.

Kilometerstien kan bruges til gang, løb, rulleskøjter og cykling. Ønsker man pulsen op er der i den sydlige ende af stadion ved Odinvej bygget to bakker, som også asfalteres.

Også skaterparken, der blev indviet sidste sommer hører under projektet.  

Kilometerstien blev anlagt for ca. et år siden og har indtil nu kun haft grus som underlag, men på trods af det har været meget brugt. Men nu vil den forhåbentligvis blive brugt meget mere. Til efteråret, hvor dagene igen bliver kortere vil lys på stisystemet kunne bidrage til at det også bliver brugt om aftenen.  

I alt er der afsat 800.000 til færdiggørelsen af kilometerstien. Her tegner de kr. 435.000 sig til asfaltering, kr. 237.000 til belysning og kr. 128.000 til uforudsete udgifter.


Også nye træningsbakker ved Odinsvej asfalteres.


 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: