FARSØ: Blomsterforretningen Farsø i Farsø Rådhuscenter, har heldigvis kunnet holde forretningen kørende selvom fordøren ud til centergangen har skullet forblive lukket i nu to måneder.

Heldigvis for det, for blomsterforretningen har slået rekord i april måned!.

Det skyldes ikke mindst udbringning af buketter og afhentning af buketter ved bagindgangen, for kundeekspedition i selve butikken har der ikke været.

-Hvis vi skal huske Corona for noget positivt, så er det alle de blomsterudbringninger vi har haft, siger blomsterhandler Gitte Frederiksen. I den her tid, hvor mange har måttet holde sig hjemme, har mange betænkt hinanden med en buket blomster.

En tendens som Dronning Margrethe helt sikkert satte skub i, da hun opfordrede alle til at betænke isolerede ældre på plejecentre med en blomst i stedet for hende.

Blomsterforretningen er medlem af Interflora, som på landsplan har oplevet et eksplosivt antal bestillinger både i april, men også til Mors dag.


Reolvis at blomsterbuketter til udbringning Mors dag.

Men telefonen har heller ikke stået stille hos Gitte Frederiksen, ligesom blomsterforretningens egen hjemmeside har modtaget mange on-line bestillinger.

-I forhold til april sidste år, har vi haft tre gange så mange blomsterekspeditioner i år, fortæller Gitte Frederiksen.

Og det har været store flotte buketter, så det viser sig helt sikkert også på butikkens bundlinje.


Også private biler blev taget i brug til at bringe de mange blomsterbuketter ud.

Blomsterforretningen Farsø gør meget i udbringning. Allerede til påske og på Dronningens fødselsdag måtte hun have hjælp til at bringe de mange buketter ud.

-Heldigvis har familie og venner været søde til at hjælpe mig, det skal de have stor tak for, siger Gitte Frederiksen.

Morsdag ser også ud til at slå rekord. Søndag formiddag venter 230 buketter forsat på at blive bragt ud.

Ja, du kan nok forstille dig at vi har haft travlt, siger Gitte Frederiksen mens hun peger på fem reoler, fyldt med buketter og flere hjælpere til at binde de sidste buketter der skal med på tur.

I alt fire privatbiler sender hun morsdag på vejene med blomster, og alle er de udstyret med Blomsterforretningens logo, så ingen er i tvivl om at der blomster på vej.


Morsdag var der også salg og afhentning af blomster ved bagdøren. Først mandag måtte butikkens fordør åbnes. 

Men der også salg ved blomsterforretningens bagindgang og hos Farsø Bageri. Her finder man færdige blomsterkasser og buketter til salg.

Men Gitte Frederiksen sender også en tanke til sine kolleger i Farsø Rådhuscenter.

-Hvor er jeg glad for, at vi alle må åbne igen – og jeg må åbne fordøren igen. Jeg håber og opfordrer til, at alle kunder handler lokalt og får gang i butikkerne igen.

 

e-max.it: your social media marketing partner