STISTRUP: Ligesom mange af deres jævnaldrene, vil eleverne på Farsø Efterskole gerne tilbage på deres skole.

De blev sendt hjem den 13. marts. Først med udsigt til hjemsendelse i 14-dage indtil Corona situationen havde bedret sig. Sådan blev det som bekendt ikke. Eleverne har ikke været tilbage på efterskolen siden. I stedet er der blevet gennemført virtuel undervisning.

Ønsker sig brændende tilbage de sidste 8 uger
Forstander Søren Dolmer kan nu for alvor mærke at eleverne brændende ønsker sig at komme tilbage for at gennemføre de resterende 8 uger af skolëåret. Det er for at bevare motivationen og holde modet oppe hos alle.  

Kan ikke vente på at smitten er væk
-Vi skal jo i gang på et eller andet tidspunkt. Vi kan jo ikke vedblive med at være lukket indtil smitten er væk. Efter snart tre måneder har vi alle indstillet os på, at det ikke kan blive ligesom før. Her på skolen skal eleverne videreføre de nye vaner, som de allerede kender hjemme fra deres egen familie.  Vi kan lige så godt øve os på det i stedet for at vente til efter sommerferien.   

Bor i ”familier” på skolen
Her på skolen bor eleverne i huse med 8- 12 elever. Det er kammerater fra deres eget hus, der fremover bliver deres ”familie” når de befinder sig her på efterskolen. Det er den gruppe man befinder sig indenfor.  

Søren Dolmer har i øvrigt fået bekræftet at ingen af de 104 elever på Farsø Efterskole – eller lærerne på skolen, har haft Corona. Desuden viser en undersøgelse landsplan at kun 3 ud af 30.000 efterskoleelever har haft Corona.  

-Så det er et virkeligt lavt smittetryk vi har med at gøre indenfor denne gruppe af unge, fortæller Søren Dolmer, og påpeger at man i ugevis har været klar til at få eleverne tilbage på matriklen.

Har indrettet skolen efter forskrifterne
-Vi har indrettet os og koordineret, så alle afstandskrav og hygiejnekrav bliver opfyldt på alle tider af døgnet. Så vi håber, at det nu bliver vores tur.   

Eksamener er gået i gang
Lige nu går eleverne til skiftlige prøver. Det sker efter, at de i nu to uger har haft eksamens forberedende undervisning i dansk, engelsk og matematik.

.For 9. og 10. klasse er det vigtige årsprøver, men vi har valgt også at lade 8. klasse gå med for at de kan opleve at gå til prøve.  De skriftlige prøver tager eleverne hjemme ved sig selv. Vi har styr på start og slut og på afleveringen. Vi har også tiltro til at de ikke får hjælp til deres aflevering fra andre. Snyd vil vi også hurtigt opdage, da vi kender vores elever godt rent fagligt i forvejen, siger Søren Dolmer.
 

Hvis vi kan undgå det vil vi gerne have gennemført vores mundlige eksamener på skolen, som vi kender dem. Det kan aldrig blive det samme virtuelt, selvom det kan lade sig gøre, siger Søren Dolmer.  

Vi går nu foreløbigt i gang med den forberedende undervisning i mundtlig historie, naturfag, dansk og engelsk for 9. klasses vedkommende. 10 klasse skal forberede sig på en mundtlig fremlægning i dansk, engelsk og matematik.  

Så krydser vi i mellemtiden fingre for, at der bliver givet grønt lys for at eleverne kan vende tilbage til efterskolen, lyder der fra forstander Søren Dolmer.       

 

e-max.it: your social media marketing partner