HIMMERLAND: -​Det er med stor glæde, at vi kan meddele, at Destination Himmerland er en del en stor kampagne, der kommer til at køre i Danmark, og skal netop være med til at inspirere danskerne til at holde ferie i Danmark.

Altså ikke bare blive hjemme, men tage ud på ferie i Danmark , udtaler Turistdirektør Jimmi Stæhr-Petersen. Denne kampagne skal ikke bare kickstarte dansk turisme ved hjælp af markedsføring af Danmark til danskere, men den skal også bygge ovenpå de mange initiativer, både på forretnings- og produktudvikling og kommunikation, der allerede er planlagt på destinationsniveau.  

Kampagne skal tiltrække danske turister

De første elementer af kampagnen forventes at ville ramme medierne og dermed danskerne i maj-måned - naturligvis afhængig af sundhedsmyndighedernes anbefalinger og regeringens direktiver.

-​Kampagnen regnes med at blive igangsat i løbet af maj og skal løbe hen over sommeren 2020. Der skal være fokus på, hvor dejligt det er i Himmerland, og hvilke skønne og unikke steder Himmerland rummer - uanset om man er til fred og ro på vandrestien, golf på golfbaner i verdensklasse, sejlads på de smukke fjorde, familieoplevelser, camping og meget, meget mere, udtaler marketingkonsulent Helene Christensen.  
 

Desuden bliver der i løbet af kort tid nedsat en gruppe bestående af 10-12 personer fra Destination Himmerlands turismeerhverv, som skal være med til at rådføre om markedsføringen af området til turisterne.

En kickstart af turismen i Himmerland
-​Gruppen, der skal være med til at sikre lokale input, bliver en sammensat gruppe, og skal være med til at gøre de første forberedelser til at kickstarte turismen i Himmerland, ​ udtaler Helene Christensen, som fortsætter, det bliver en spændende og god proces sammen med erhvervet, som vi ser frem til at samarbejde endnu stærkere med, således vi kan se så lækre ud som muligt over for de danske turister.
 

Himmerland bidrager med kr. 350.000
I regi af Danske Destinationer er der samlet et konsortium bestående af VisitDenmark, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme, samt Danske Destinationers egne medlemmer herunder Destination Himmerland, hvor alle destinationer hver især bidrager med kr. 350.000,-. Denne store pulje bliver doblet op af Dansk Erhvervsfremmebestyrelse, således kampagnen har en god økonomi på over kr. 20 millioner.

Halvdelen betales af kommunerne
Vesthimmerlands og Mariagerfjords Kommuner medfinansierer hver især 50% af kampagne udgifterne, som Destination Himmerland bidrager til kampagnen.  
 

-Det er helt ekstraordinært, at kommunerne bidrager med medfinansiering til kampagnen for at understøtte planen for at genstarte turismen i Destination Himmerland, og ikke mindst for at støtte det lokale turismeerhverv, siger Jimmi Stæhr-Petersen, som pointerer ​ved at være en del af Danske Destinationer får Destination Himmerland del i en kampagne, der når mere end dobbelt så langt ud, end hvis vi stod alene. Det er gode synergier, som opnås gennem både kampagnen og samarbejdet.

 

e-max.it: your social media marketing partner