FARSØ: Ligesom i resten af Vesthimmerland, får enlige ældre i gl. Farsø kommune nu muligheden for at tilmelde sig et dagligt ”tryghedsopkald”. 

Ringer borgere op hver dag
Det er Ældre Sagen i Farsø, der står bag tilbuddet, hvor en frivillig fra Ældre Sagen hver dag i tidsrummet fra kl. 8 – 9 ringer tilmeldte borgere op.  

Det er Meta Thorup og Jette Mejlstrup, begge Hvalpsund, der har meldt sig som frivillige til at koordinere og stå for opgaven.  

Selvom tilbuddet er helt nyt og først lige udbudt, så har de to allerede tre borgere, de dagligt ringer op i tidsrummet mellem kl. 8.00 og 9.00.  

-Ordningen startede i mandags, hvor de første opkald blev foretaget, fortæller Meta Thorup. Det går rigtig fint. Det er korte opkald, hvor der bliver sagt godmorgen og bekræftet at alt er vel.  

Netop dette er hele formålet med Tryghedsopkaldene. Mange ældre enlige bor i eget hjem - hvilket er godt, men som også kan være utrygt for dem selv og deres pårørende - særligt hvis familien bor langt væk. 

Giver stor tryghed at have kontakt
Derfor giver ”tryghedsopkaldet” en stor tryghed. Der er kontakt og bliver tjekket op på en dagligt.  

-Hvis telefonen ikke bliver taget, ringes der op igen 10 minutter senere. Hvis der stadig ikke er kontakt, ringer opkalderen fra Ældresagen til en kontaktperson, som man i forvejen har indgået aftale med til at tage over, forklarer Meta Thorup. Det kan være en pårørende eller en nabo. Giver dette heller ikke kontakt, overgives opgaven til kommunens hjemmehjælp.     

Gode erfaringer med tryghedsopkald
-Der er rigtig gode erfaringer fra resten at kommunen – ja resten af landet, hvor det også er frivillige fra Ældresagen, der står for tryghedsopkaldene. Så det er bare med at få meldt sig til, hvis man har behovet, siger Meta Thorup, der allerede har flere frivillige opkaldere klar til at hjælpe med opgaven.  

Tilmeldingen forgår ved, at Meta Thorup eller Jette Mejlstrup får registret de oplysninger de skal bruge for at sætte tryghedsopkaldene i gang. Typisk sker denne registrering over en kop kaffe, hvor også en pårørende er til stede.

-Vi gør tilbuddet så overskuelig som muligt, men det også vigtigt at fortælle, at hvis telefonopkaldet ikke bliver besvaret så sætter det en reaktion i gang. Og det vil være kedeligt, hvis årsagen er at man deltager i et arrangement, er bortrejst, indlagt på hospitalet eller lignende, så her skal man huske at give besked og få sig afmeldt tryghedsopkaldene i den periode, lyder det fra de to koordinatorer.   

En gratis ordning
Meta Thorup fortæller at det helt gratis at være tilmeldt ”Tryghedsopkald”, det koster ikke engang samtalen. Desuden behøver man heller ikke være medlem at Ældresagen. Alle enlige ældre kan tilmelde sig.  

 

 

e-max.it: your social media marketing partner