Farsø sætter kvinden i fokus igen

FARSØ: Sidste år var der premiere på et nyt tiltag – kun for kvinder, nemlig eventen ”Kvinden i Fokus”, en forkælelseseftermiddag med emner, der særligt interesserer kvinder.

De 200 billetter blev udsolgt på rekordtid, og arrangementet var så stor en succes – og fik så megen ros, at der slet ikke har været tvivl om, at eventen skal gentages her i 2020.              

Et aktivitetsudvalg under Farsø Handelsstandsforening har derfor gennem et stykke tid arbejdet på at arrangere ”Kvinden i Fokus 2020”, der afholdes i starten af april. Billetsalget er netop gået i gang.   

”Kvinden i Fokus” er en særlig lørdag eftermiddag for kvinder, hvor 8 butikker i Farsø giver en masse inspiration til hvad der kun interesser kvinder.

Eksklusivt foredrag med Pernille Aalund
Men inden rundturen til butikkerne, vil der være eksklusivt foredrag med den spændende Pernille Aalund på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter.

Pernille Aalund er forretningskvinde, talkshowvært, forfatter og foredragsholder. Hun holder foredrag om krop, karriere og kærlighed. Derudover designer hun smykker og har skrevet en lang række bøger.

Inspiration for kvinder i butikkerne
Efter servering af ”bobler” og ”sødt” fra Den Gode Smag fortsætter eftermiddagen med inspiration for kvinder i 7 Farsø butikker, der står bag denne kvindeevent. Butikkerne er: Inge & Birthe, Nyt Syn, Matas, Diamanten, Himmerland Golf og Spa Resort(stand i Farsø Rådhuscenter), Blomsterforretningen Farsø og Tøjeksperten.

Kvinderne vil blive inddelt i hold og med sig rundt til butikkerne får de en særlig goodiebag; En stofpose med ”Kvinden i Fokus” logo på, som vil blive fyldt op af butikkerne på vejen rundt. Håbet fra butikkerne er, at de 200 deltagende kvinder i eventen også efterfølgende vil huske på en god eftermiddag og stolte vil bruge stofposen, når de handler i Farsø.

 

Lige nu udleveres en flyer om eventen fra de deltagende butikker, ligesom billetsalget af de 200 billetter er gået i gang.  

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: