FARSØ: Traditionen tro var der julemarked på Plejecenter Højgården.

Allerede fredag var bestyrelsen fra Højgårdens Venner, som stod bag julemarkedet, i fuld gang med at opstille juleboder, således markedet kunne være klar til det store rykind lige fra det åbnede lørdag formiddag.   

Der var kø ved boderne. Der blev solgt dørkranse og graner. Der var nisser, juledekorationer, kirkegårdskranse, julepynt, lys og meget mere.  

 

Højgårdens terapi havde også lavet juleting og småkager, for at skaffe nogle håndører til udflugter med plejecentrets bus. Også julemarkedets tombola havde til formål at skaffe penge til aktiviteter for plejecentrets beboere - i særdeleshed dem der finder sted i fællessalen hen over året.

I cafeen blev der hygget med æbleskiver, gløgg og kaffe.
  

Det var en rigtig hyggelig dag for alle på Højgården, hvor flere hundrede besøgte julemarkedet i løbet af dagen. I samme anledning fik mange af beboerne ekstra besøg af familie og venner, som blev nydt i fulde drag.

 

e-max.it: your social media marketing partner