HVANSTRUP: Skal den grønne omstilling af dansk landbrug lykkes, skal alle løsninger bringes til bordet – både af unge og erfarne landmænd.

Derfor havde Mejeriforeningen mandag sat et møde i strand mellem landmand Torsten Wetche, Hvanstrup og 23 landbrugselever fra Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk. Mødet foregik på Hvanstrup, hvor Torsten Wetche, som den første i Danmark, producerer ’græsmælk’, der tilmed er økologisk.    

At sikre en bæredygtig omstilling af landbruget er én af de største udfordringer i nyere tid, og hvis mejerisektoren skal lykkes med målet om klimaneutralitet i 2050, er udveksling af viden og løsninger mellem unge og erfarne landmænd afgørende, mener mejeriforeningen.

-Vi oplever, at unge landmænd har både viden og motivation til at arbejde med bæredygtighed, og derfor skal vi nu have de gårde – såsom Hvanstrup, frem i lyset, som allerede har taget innovative og bæredygtige løsninger til sig, så de kan inspirere næste generation, siger Jørgen Hald Christensen, direktør i Mejeriforeningen, der også var til stede på Hvanstrup og styrede debatten. Ud over Torsten Wetche og landbrugseleverne var også de to nordjyske politikere Lise Bech, Dansk Folkeparti og Susanne Zimmer fra Alternativet mødt op for at lytte med og byde ind med forslag i debatten.    


Torsten Wetche delte ud af sin viden og viste landbrugselever og de to nordjyske politikere Lise Bech, Dansk Folkeparti og Susanne Zimmer rundt på Hvanstrup.

Græs som en del af klimaløsningen
Torsten Wetche, der har en uddannelse som agronom, men ellers er 5. generation af landmænd på Havnstrup, omstillede i 2017 sin produktion til ’græsmælk’, som betyder, at hans køer kun spiser græs – og det seneste år har han gjort sig en interessant iagttagelse.

-Køerne er begyndt at tage på igen, fordi deres vom har vænnet sig til udelukkende at spise græs, og det betyder, at hver enkelt ko nu giver markant mere mælk end før, fortæller Torsten Wetche, der på den efterfølgende rundvisning på gården kunne vise og fortælle landbrugseleverne, hvordan en bæredygtighedstankegang også kan være en måde at etablere sig på som landmand.

Græsmælk bygger på ’Feed no Food’-konceptet, der handler om, at det, som mennesker kan spise, ikke skal bruges som foder til køer. Derimod fodres køerne med det, som kun køer kan fordøje, og de fodres derfor ikke med noget, der kunne være fødevarer.

Som led i omstillingen har Torsten Wetche valgt at dyrke kløvergræs på 40 procent af sine marker, mens der på de resterende 60 procent dyrkes afgrøder til human ernæring. Med denne blandede driftsform bliver kløvergræsset og gødningen fra køerne fundamentet for produktion af både grøntsager og græsmælk.

På Aarhus Universitet forskes der netop nu i, hvordan landbrug kan omlægges til mere lokalt produceret og bæredygtigt foder – og her spiller græs, ifølge lektor Morten Ambye-Jensen, en central rolle. Han var også kommet til Hvanstrup for at fortælle om de rigtig mange klima- og miljøfordele der at hente ved en større anvendelse af græs.

-Det skyldes blandt andet, at græsmarker mindsker erosionen i jorden, reducerer drivhusgasemission og bidrager til at forøge biodiversitet. Vores forskning viser blandt andet, at protein udvundet fra grøn biomasse kan bruges som proteinfoder til dyr, og det er blot en af grundene til, at vi har en forventning om, at produktion af græsprotein bliver et fremtidigt forretningsområde for danske landmænd, fortæller lektor Morten Ambye-Jensen fra Aarhus Universitet.

På den måde er projekt ”Græsmælk” på Hvanstrup et foregangseksempel for grøn omstilling i landbruget.  

Debatten gik om fremtidens bæredygtige landbrug og muligheder og barrierer i forbindelse med den grønne omstilling og fokus på den nye generations rolle.


23 Landbrugselever fra Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk indgik i debatten om bæredygtighed i landbruget.   

Kvalitet og økologi koster
Landbrugseleverne gik som udgangspunkt ind for den grønne omstilling, men den skal også være rentabel. Skal man i retningen af flere små og specialiserede landsbrug ligesom Hvanstrup, skal forbrugerne vænne sig til højere fødevarepriser. Men til gengæld får man også kvalitetsprodukter, baseret på økologi og bæredygtighed.  

Der var også enighed om at dansk landbrug ikke kan gøre det alene, og ikke skal tage ansvaret for klimaregnskabet, da dansk landbrug kun belaster med 0,1% på verdensplan. Men derfor kan man godt være foregangsland for tiltag, men det må ikke være på bekostning af væksten i dansk landbrug.

Fra en landbrugselev lød det: Jeg vil have det bedre, hvis jeg producerer noget hvor dyrene har det godt og er bæredygtigt.

Gør ikke køer til syndebukke

-Fra Torsten Wetche lød det: Jeg forsøger at lave et harmonisk landbrug, som jeg kan stå inde for. Kreaturer og metan er ikke årsag til klimakrisen. Der har altid været dyr og i dag har vi sågar 1. mio. færre kvæg i Danmark end i 1960’erne. Den 0,5 mio. kvæg vi har i dag producerer mere end de 1,5 mio. kvæg i 60’erne. Det siger noget om vores effektivitet. Man skal i stedet kigge på vores brug af fossile brændstoffer og plastik, som er hovedårsagen til klimaforandringerne, i stedet for at gøre køer til syndebukke.

    


På gården Hvanstrup spiser køerne udelukkende græs og leverer mælken til varemærket ”Græsmælk

   

        

 

e-max.it: your social media marketing partner