VESTHIMMERLAND: Blodbussen blev nedlagt ved nytår og Vesthimmerlands Donorkorps blev nedlagt.  Nu er konsekvensen at der mangler henved 1000 donorer i Himmerland.

Et tal der svarer til det antal donorer der tidligere var tilknyttet Vesthimmerlands Donorkorps.

Nedlæggelse af blodbus har fået konsekvenser
Ved årsskiftet stoppede Region Nordjylland med at have en blodbus, der ellers havde turet rundt i Nordjylland siden 2008. Blodbussen der jævnligt havde stop på p-pladsen ved Farsø Sygehus og ved Bygma i Aars, blev ikke erstattet af en ny af økonomiske årsager selvom ordningen var velfungerende og havde hele Vesthimmerlands Donorkorps i ryggen.  

I stedet blev de vesthimmerlandske donorer henvist til at køre 30 til 40 kilometer for at komme til der nærmeste tappested i Hobro eller 60-70 km i Aalborg.   

Da regionen valgte at nedlægge blodbussen, var der flere kritiske røster, blandt andet fra regionsrådsmedlem Pia Buus Pinstrup (C), Flejsborg. 

- Jeg synes, det er ærgerligt, at der mangler så mange donorer, men samtidig forstår jeg godt, at folk ikke vil køre 30-40 kilometer eller mere for at blive tappet. Vi ser nu konsekvensen af, at man ikke lyttede til de lokale kræfter. Det er jo fristende at sige, "hvad sagde jeg", og ikke mindst er jeg meget overrasket over at konsekvensen allerede er så tydelig her kun 11 måneder efter.     

Pia Buus Pinstrup foreslog, da blodbussen blev nedlagt, at der skulle oprettes flere små tappesteder, heriblandt på Farsø Sygehus og Hobro Sygehus. Som bekendt blev det kun til Hobro Sygehus, som i dag erkender at der er for få donorer tilknyttet.  

Tages op politisk
-Efter at have læst Helle Hylander udmelding, der er afsnitsledende sygeplejerske i blodbanken på Aalborg Universitetshospital, og som også står for tapningerne i Hobro, så har jeg besluttet at tage diskussionen op igen politisk i regionen, siger Pia Buus Pinstrup. 

Første gang bliver på Patientudvalgsmødet den 16. december.  
 

-Det drejer sig om at der mangler 1000 bloddonorer i Himmerland. Donorerne er forsvundet siden den mobile tappeenhed blev nedlagt. Ifølge Nordjyske den. 21. november siger Afsnitsledende Sygeplejerske Helle Hylander at der reelt mangler 2000 donorer, da man af erfaring ved, at det ikke er alle der kan bruges som donorer af helbredsmæssige årsager. Jeg ved godt at vi behandlede sagen for et år siden, men nu er der nyt i sagen og derfor er det reelt at tage sagen op igen og se om der eventuelt skal træffes en ny beslutning, siger Pia Buus Pinstrup og forstætter:    

Jeg vil gerne have belyst hvordan det forholder sig faktuelt med hensyn til hvor mange donorer der mangler?. Hvad der koster at skulle købe/hente blod fra andre steder i landet?  Hvad koster det at etablere et fast tappested mere?. Og hvor længe vi kan vente på det blod der mangler? 

Som også Pia Buus Pinstrup lagde op til for et års siden så mangler der geografisk et tappested i Vesthimmerland. Tappestedet vil meget naturligt være på Farsø Sygehus, som det tidligere har været med egen blodbank og siden med blodbussen på besøg.  

-Jeg har fra mange tidligere medlemmer af Vesthimmerlands Donorkorps fået at vide, at det ikke af uvilje at de ikke længere afgiver blod, men det nu er for besværligt og tidskrævende, siger Pia Buus Pinstrup, og forsætter:  

Grib win-win løsning
Ved at invitere de donorerne fra Vesthimmerland Donorkorps tilbage, vil man få en saltvandsindsprøjtning der kan mærkes, man skal ikke ud at finde nye. Men det forudsætter et tappested i Vesthimmerland.  

-Jeg har kigget på nogle beregninger der siger, at blodbussen kostede kr. 500,- pr. tapning mens et fast tappested koster kr. 200,- pr. tapning. Så det er alt i alt win-win, med både godkendte donorer og pris ved at etablere et fast tappested på Farsø Sygehus, som i øvrigt også har lokalerne klar til det.  


      

 

e-max.it: your social media marketing partner