Jubilæumsfejring i lokalarkivet – FOTOS

FARSØ: Efter flere jubilæumsaktiviteter hen over året, så sluttede jubilæumsåret for Farsø Lokalhistoriske Arkiv i dag af med en jubilæumsfejring af arkivet selv.

Jubilæumsarrangementer fandt sted lørdag formiddag i Dronning Ingrid Hallerne, hvor 118 medlemmer var mødt frem.


118 gæster/medlemmer mødte frem til fejringen af Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegns fejring af 50 års jubilæum i lørdags. Her holder formand Bent Thorup arkivets jubilæumstale.

I sin jubilæumstale fortalte formand Bendt Thorup om starten på Farsø Lokalhistoriske Arkiv som blev startet i 1969.

Startede med avisudklip og skrapbøger
-I starten var det indsamlede avisudklip og nedskrevne lokale historier. Der var noget at opbevare og vise frem for interesserede. Især forhenværende skoleinspektør Tom Christensen har indsamlet utallige avisudklip og lavet skrapbøger som kan ses på arkivet. Det er en vigtig del af vores samling, der dokumenterer byens historie. Der blev klippet og klistret dengang, der blev også lavet udstillinger for at skabe interesse for arkivet.
 

I dag holder arkivet til på Torvet 1 – og sågar i stueetagen.  

Stigende medlemstal
Lokalhistorisk arkiv lyder måske som noget støvet og noget kun for meget gamle mennesker, men sådan behøver det ikke være – og sådan er det ikke. Det viser det stigende medlemstal klart og tydeligt.  

I vores digitale tidsalder er der heldigvis mange muligheder for at formidle dokumenter nemt og hurtigt uanset afstandene. Og især muligheden for at alle kan sidde derhjemme og se de billeder vi har skannet og registreret. I øjeblikket er det over 10.000 billeder vi har på vores arkiv. På akivbas bliver der gennemsnit vist over 150 af vores billeder hver dag, ligesom vi også mange følgere på vores facebook.   

Ud over billeder indsamler vi også protokoller, regnskaber m.v. fra foreninger. Det er også vigtig information om vores lokalhistorie.  

Gem billederne – især de digitale
De udfordringer jeg kan se i fremtiden, der før var på papir og som nu er digital er stadig interessante for vores arkiv. Så hjælp med at gemme dem i stedet for at slette dem, for det er der stor risiko for. For husk det der sker i dag, det er historie i morgen.  

Jubilæum fejret hen over året
Da vi i foråret talt om hvordan vi skulle fejre vort jubilæum. For fejres det skulle det naturligvis!. Så blev vi enige om at det ikke behøvede at blive fejret på en og samme dag. Det kunne godt være spredt hen over sommeren og efteråret.  Vi deltog i Hot Sommer på Torvet, hvor vi begyndte at sprede rygtet om at vi havde jubilæum her sidst på året. I september der navngav vi den tomme grund på Søndergade 8, hvor den nedbrændte farvehandel blev den sidste på stedet. Navnet blev som bekendt Kræn Spillemands Plads. Heldigvis fik spillemanden den hæder han fortjener en smuk plads i byen. Samtidig afslørede vi fire nye historiske skilte, fordi branden havde efterladt fire tomme grimme bagsider, der blev sat op i 2025 sammen med stationsportalen. 

To bøger udgivet i forbindelse med jubilæet
Vi besluttede også at lave et jubilæumsskrift, der fortæller arkivets historie. Vi besluttede også det var på tide at lave en billedbog.  Vi har kaldt den ”Farsø – Før og Nu”.  Og så besluttede vi også fejre dagen i dag med kaffe, rundstykker, en Kræn Spillemand Bitter, udgivelse af bøgerne og udpegelse af tre æresmedlemmer. Senere i dag har vi et spændende foredrag i Thit salen.

Foredraget var med Poul Duedahl, der har skrevet flere historiske bøger, bl.a. ”Velkommen på bagsiden – Danmarkshistorien på vrangen”, der blev Årets Historiske Bog 2018. Poul Duedahl fortalte i sit foredrag levende om de mennesker, der normalt ikke får mange ord med på vejen i historiebøgerne.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: