FARSØ: Mange kender ”Himmerlandshistorierne”, den dramatiske roman om ”Kongens Fald” og deres forfatter – nobelprisvinderen i litteratur - Johannes V. Jensen.

Langt færre kender til hans mange stilskabende digte. Det skal det musikalske projekt “Rejsen” nu råde bod på.

Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet slår i morgen lørdag dørene op for uropførelsen af kor-koncerten ”Rejsen”.

SE ANNONCEN FOR ARRANGEMENTET HER

Her kan man for første gang opleve helt nykomponerede melodier til 10 af Johannes V. Jensens digte samt to recitationer til electronicamusik. 

Korkoncerten ”Rejsen” er en hyldest til én af vores allerstørste digtere. Samtidigt er det er stykke kulturel innovation opstået i samarbejde mellem komponist og producer Viggo Steinke, Kulturskolen Vesthimmerland, Johannes V. Jensen & Thit Jensen Museet samt Johannes V. og Thits Venner.  
 

”Rejsen” uropføres af Farsøkoret under medvirken af solisterne Line Ullits Mortensen og Morten Porsborg. Else Marie Drost reciterer, Ib Buchholtz og Peter Søvad medvirker på henholdsvis piano og bas.

 

e-max.it: your social media marketing partner