FARSØ: Selvom guirlander, julelys og juletræer allerede kom på plads i Farsø i lørdags, så skal man væbne sig lidt med tålmodighed endnu. For julelysene i Farsø bliver først tændt når julemanden er klar!

Det kan her afsløres at det er han på næste torsdag.    

Som bekendt er julelystændingen i Farsø forbundet med årelange traditioner og mange hyggelige aktiviteter i midtbyen.

Det store juletræ er placeret på byens centrale torv, Store Torv, og det er også herfra at julemanden vil tænde julelysene over hele byen. I år vil det ske fra lift, så alle kan se ham.    

 

Men forinden er han ankommet med sine nisser i hestevogn og har været i sit Juleværksted i Farsø Rådhuscenter for at tage imod børnenes julesokker.  

Som en nyhed, er der i år arrangeret Streetfood fra kl. 16.00, så man ikke behøver at skulle hjem omkring fra børnehave, SFO eller job for at få noget at spise, inden man skal til julelystænding.  

Flere lokale spisesteder disker om med lækker mad i flere varianter, så der er noget alle kan lide. Siddepladser er der også sørget for. Desserten, d.v.s. det til den søde juletand, kan man indtage hos Cafe Store Torv på Store Torv lige inden – eller lige efter julelysene er tændt.         

Der kan læses mere om julelystændingen i næste uges Farsø Avis.

 

e-max.it: your social media marketing partner