Landsbyer præsenterer sig på video

VESTHIMMERLAND: Tiden er kommet til at vise de første resultater i samarbejdet mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune, hvor lokale og frivillige ildsjæle former egne videoer og fortællinger om Vesthimmerlands landsbyer i projektet ’Meet the locals’.

I de seneste måneder har VisitVesthimmerland arbejdet tæt med Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune, og afholdt fire netværksmøder og workshops for lokale fra hele Vesthimmerland. De lokale har med stort engagement involveret sig i processen på frivillig basis, og været med til at skabe videoer der afspejler den lokale livsstil i Vesthimmerland og landsbyernes særlige kendetegn. Målet med videoerne er at give potentielle turister og tilflyttere en visuel appetizer på, hvilke lokale oplevelser og fortællinger Vesthimmerland gemmer på, og trække flere besøgende til området.

De første landsbyvideoer er nu tilgængelige
De første 14 videoer – og altså landsbyer lanceres nu, hvor man kan få indblik i landsbyerne og deres særlige fortællinger, attraktioner, arrangementer, naturområder m.m., men ikke mindst indsigt i landsbyernes lokale og kendetegnende værdier. Projektets forløb fortsætter indtil sommeren 2020, hvor videooptagelserne finder sted i de resterende landsbyer indtil da. Man forventer at 40-45 landsbyer ønsker at få optaget en video om deres landsby. 

Samarbejdsindsats på tværs af Vesthimmerland
I projektet formår man at kombinere synergier mellem det lokale landsbyliv, turisme og bosætning, da videoerne og fortællingerne er interessante for turister, der søger efter lokale historier og oplevelser i Vesthimmerland, men også for potentielle tilflyttere, der kan få indblik i, hvordan livet er som lokal i den pågældende landsby.
 

Hertil forklarer Turistdirektør Jimmi Stæhr-Petersen: 

– Meet the locals’ er et stærkt samarbejde vi har etableret mellem VisitVesthimmerland og Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Kommune. I og med at vi arbejder tæt med de lokale fra landsbyerne, har vi sikret et fælles ejerskab i projektet på tværs af Vesthimmerland, og en stor velvillighed til at samarbejde. Dette er primus motor i projektet.  

Mere konkret om samarbejdsindsatserne i projektet, fortæller Turismekonsulent Ema Cerimagic: 

– Det har været en fornøjelse at opleve det stærke sammenhold i landsbyerne, og den store opbakning og interesse i ’Meet the locals’. De lokale ildsjæle har leveret en stor indsats i processen, og skabt nogle utroligt attraktive og spændende videoer og fortællinger om deres landsbyer, og det er tydeligt at mærke, at den lokale stolthed skinner igennem i Vesthimmerland. Hver landsby har sin egen unikke historie, og ved at de lokale fortæller disse historier på deres egne måder og med egne stemmer – er det en autentisk og ærlig branding vi har igangsat. Det glæder os derfor, at vi nu endelig kan vise de første resultater i projektet.#VoresVesthimmerland

De første 14 landsbyer, der har fået lavet videoer er Vester Hornum, Hyllebjerg, Fjelsø, Fredbjerg, Gedsted, Gl. Ullits, Hornum, Hvalpsund, Simested, Strandby, Testrup, Vesterbølle, Østerbølle, Østrup, 

Et par af videoerne vil i øvrigt blive vist i aften torsdag, når landsbyerne i Vesthimmerland holder årsmøde på Ranum Efterskole.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: