FARSØ: Lise og Ib Klausen fra Farsø har siden nytår arbejdet på at starte deres egen virksomhed med salg af særlige kraftfulde marinader, dressinger, dessertsaucer, krydderier og salte til madlavningen.

Ny engrosvirksomhed i Farsø
Spice by Spice åbnede i forbindelse med Formland Messen i Herning i august, hvor parret præsenterede sine produkter overfor forhandlere og specialbutikker for første gang.

Lige nu er Spice by Spice ved at indrette sig i lejede lokaler i Farsø på hjørnet af Røjbækvej og Svoldrupvej. Lokalerne skal bruges af engrosvirksomheden til at pakke varer til sine forhandlere, som der lige nu, i betragtning af virksomhedens unge alder på kun halvanden måned, allerede er 25 af. 


Det er her på hjørnet af Røjbækvej og Svoldrupvej er den nye engrosvirksomhed Spice by Spice er ved at indrette sig.                                

Noget for øjet og smagløgene
Æstetikken og autenciteten har altid været i højsædet hos Familien Klausen, når der skulle serveres et måltid mad. Der skal både være noget for øjet og for smagsløgene, råvarerne har altid spillet en stor rolle hos familien.
 

Ib Klausen er uddannet slagter og har altid haft øje for gode råvarer og har de sidste 30 år eksperimenteret og været passioneret omkring gastronomi og nyudvikling af klassikere i det nordiske køkken.  

I Farsø drev han Slagter Klausen i Farsø Rådhuscenter fra 2006 til 2011, hvor man også tit så Lise og hans søster Connie assistere. Connie Vestergaard stod for salget af bl.a. kaffe, te, chokolade og gavekurve med specialiteter. 

Og det med smagsfyldt mad og specialiteter er hele essensen i Spice by Spice. Det er det der har drevet Lise og Ib Klausen til at blive iværksættere igen.  

Nørder med krydderier og marinader
I dag arbejder Ib Klausen som slagter hos Aalestrup Eksportslagteri.  

-Men i det meste af sin fritid nørder han med krydderier og marinader, fortæller Lise Klausen, der naturligvis er hans mest kritiske smagsdommer. Men jeg er også blevet grebet af det. Ja, nærmest hele familien er blevet grebet af det og når vi er på rejse, så er vi udkig efter nye smage.  

Det var også det der skete med den særlige serie Wild Appetite fra New Zealand, som Spice by Spice nu har fået ene-agentur til at sælge i Europa.  

Hvert enkelt produkt har en helt unik smag. De fleste produkter fra Wild Appetite er nytænkende, innovative og findes ikke på det danske marked i forvejen.    

Virksomheden krydderiserie blandes i Tyskland og her har Ib Klausen især en finger med i spillet omkring varianten ”Mr. Bacon”. 

-Den er særdeles populær – og lige nu udsolgt, fortæller Lise Klausen, for det er nemlig hende der står for kontakten med forhandlerne og står får det administrative i virksomheden.   

Nøje udvalgte produkter
De produkter vi har, er nøje udvalgt af os. Det er produkter vi kan stå inde for og som vi selv bruger i vores madlavning. Det er også derfor jeg kan sælge dem og overbevise vore forhandlere om, at have vore produkter i deres sortiment, fortæller Lise Klausen. For jeg er ikke uddannet sælger, men har ”god smag”, siger hun med et smil.   

Mange restriktioner omkring fødevarer
Lise Klausen er derimod oprindelig uddannet kontorassistent indenfor shipping.  

-Selvom det er lidt rustent, så kommer det mig trods alt til gavn som iværksætter, fortæller Lise Klausen og fortsætter:  

Når man har med fødevarer at gøre og de skal importeres til Danmark, så kan man godt komme lidt ud på dybt vand. Jeg har slet ikke sat tid og tal på alle de styrelser jeg har skullet tale med. Vi har arbejdet på alle godkendelser siden nytår. Desuden har vi benyttet os af iværksætterrådgivning.   

Egen emballage
Ud over produkterne, så har Spice by Spice også valgt at få sin egen emballage.  

-Vi har selv designet – og jeg mener virkelig selv designet med tusch og papir, det nordiske design på flaskerne. Alu-dåserne til krydderierne har vi også selv udvalgt og naturligvis logo og etiketter. Vores filosofi med det nordiske design er at vore produkter ikke bare skal være lækre at smage, men også lækre at have stående frit fremme i køkkenet, siger Lise Klausen.   

Nu hvor virksomheden er i drift, har Lise Klausen opsagt sit job som socialpædagog på Altinget i Farsø, hvor hun har arbejdet i 22. år, for at gå all-in i Spice by Spice.  

Mit job består i at opbygge forhandlernettet og bringe varer ud.  

-Ja, jeg har overrasket mange forhandlere – specialbutikker, ved selv at levere varerne og personligt følge op på den aftale vi har indgået. Når jeg så kommer hjem, så går Ib og jeg i gang med at veje krydderier op, få dem i emballage, mærket og pakket sammen med smagsflaskerne fra New Zealand.  

Lagerstyring
Det kræver en vis lagerstyring af have en virksomhed som vores. Smagsflaskerne fra New Zealand over tre måneder undervejs fra de bestilles til de lander her hos os i Farsø. Krydderierne der produceres i Tyskland, og ankommer store poser til afvejning og pakning kræver også plads og koordinering. Så det er ikke tilfældigt at vi har valgt lokalerne på Røjbækvej, som er store og regulære med mulighed for at indbygge et køkken, som det kræves med fødevarer. Egentlig havde vi overvejet at bruge vores fine kælder til formålet, men kunne se at levering af pallevis at varer og pladsen hurtig ville blive for knap.  

Og måske er det også godt nok, at virksomheden ikke befinder sig i vores private hjem, men vi har altid ønsket at lokalerne skulle være tæt på - altså i Farsø, for vi er jo fra Farsø, siger Lise Klausen.     

 

e-max.it: your social media marketing partner