FARSØ: I år fylder Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn 50 år. De første aktiviteter fandt sted i juli måned i forbindelse med Hot Sommer. 

I morgen eftermiddag er man kommet til et af Jubilæumsårets højdepunkter, nemlig navngivning af den åbne plads i midtbyen og afsløring af en række historiske skilte.

Åben plads får navn

Pladsens nye navn forbliver naturligvis en hemmelighed til det sidste - og det gælder også for størstedelen af de historiske skilte. - Med andre ord, opfordrer arkivet alle til at møde op ved afsløringen kl. 16.00   

SE ANNONCEN FOR ARRANGEMENTET HER

Men et skilt vil Lokalhistorisk Arkiv for Farsø og Omegn dog godt løfte sløret for inden, for det omhandler arkivet selv, som startede for 50 år siden.   

Arkivet blev stiftet den 17. november 1969 af Lizzie Vegger, Elly Jensen, Ruth Andersen, Helge Sørensen og Tom Christensen. 

Men det er i særdeleshed fire af arkivets formænd der fremhæves, da de lagde et stort arbejde i arkivet og gjorde meget ud at beskrive samtiden og fortiden.

Tom Christensen var allerede lang tid forinden arkivets stiftelse engageret i arkivarbejdet fra 1949 – red), da han lavede årboger – altså skrapbøger, med avisudklip af artikler, der dengang blev bragt i dagbladene Løgstør Avis og Aalborg Stiftstidende.

Tom Christensen blev således også og arkivleder fra 1969-1981, hvor han også blev kustode på Søndergade 48, hvor Johs. V. og Thit Jensens arkivalier befandt sig.

Også Valdemar Richardt Just Sørensen, Kjeld Stephansen og Poul Jørgensen var meget flittige formænd der nedfældede historier om folk som færdes førhen, beskrivelser af lokaliteter og skriftlige beskrivelser af særlige begivenheder.  

Dette skilt vil blive afsløret sammen med yderligere tre skilte i morgen, som også omhandler personer og ting der har stor betydning for byen.      

Selve jubilæet for arkivet markeres den 16.november. Ud over aktiviteter og arrangementer arbejder man også med en bog og et jubilæumsskrift her i jubilæumsåret. 

 

e-max.it: your social media marketing partner