Spejderopstart

FARSØ: Her eftermiddag var sommerferien forbi for ca. 50 spejdere og deres ledere.

Det startede med den traditionsrige “udbryderleg”, hvor alle de spejdere der skal rykke op, kæmper sig ud af flokken, herefter skal de kæmpe sig ind hos den nye gran og er nu “optaget” i denne gruppe. 

Der var flere nye bævere med for første gang. Bævere er den yngste gren for 0. klasse og 1. klasse. Disse nye bævere blev også taget godt imod.  

Efter dette var der lavet sjove aktiviteter rundt på pladsen omkring spejderhuset. De var bl.a. i den traditionelle leg med mønter der skal ramme i glas, der står på bunden af en stor balje vand, derudover var der samarbejdsøvelser, kælderen var omdannet til mørk labyrint, der var skumfiduslavning over bål.  

Ved spejderne er der plads til alle var et af budskaberne fra grupperådsformand Birthe Bisgaard til den store flok forældre, der var samlet indendøre imens der var aktiviteter. Der blev givet forskellige oplysninger, og der var naturligvis plads til spørgsmål. Efter mødet var der kage og kaffe til alle.  

Alle spejdere og leder glæder sig til atter at komme i gang, og flere tog stolte hjem med et program i hånden spændte på næste gang.


 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: