HVALPSUND: Igen denne sommer vil der blive malet ikoner i Hvalpsund Sognehus.

Det er 5. gang huset lægger lokaler til et malefællesskab, der vil komme til at bestå af 11 erfarne malere som kommer til Hvalpsund  fra store dele af landet. 

Der vil blive malet i uge 31 og 32, så i løbet af disse to uger kan deltagerne se frem til at tilbringe tiden i fordybelse koncentration, faglig erfaringsudveksling og glæden ved at male ikoner. 

Malerne holder meget af at arbejde i det stor lyse lokale i Sognehuset, hvor lysindfaldet fra ruderne giver det perfekte lys til arbejdet. 

Da malerne efterhånden har været her i en årrække er de desuden kendt med byen Hvalpsund, naturen på Lounshalvøen og faciliteterne, og efterhånden også mange af de lokale borgere – ikke mindst Alice Skals som er den praktiske arrangør af ikonmaler træffet.  

For eventuelt interesserede, som har lyst til at komme ind og opleve det arbejdende værksted i Sognehuset, se ikonerne og samtidig få et lille foredrag om russisk/græsk tradition indenfor ikonmaling vil der den 8. august blive budt velkommen i Sognehuset.

 

e-max.it: your social media marketing partner