HVALPSUND: 1x country, 1x dansk og 1x irsk. Sådan lyder repertoiret de tre fredage for dette års sommermusik på Hvalpsund Færgekro, der traditionen tro finder sted i telt på Havnepladsen overfor kroen.

Musik for enhver smag
Efter over 20 år med udelukkende Sommer-jazz på repertoiret, har Hvalpsund Færgekro de seneste tre år forsøgt sig med et genreskifte. Det er sket med så stor succes, at det nu går under sommermusik.   

Dermed vil der være musik for alle og for enhver musiksmag, og dermed håber kromand Peder Holm Pedersen, at mange vil gæste alle tre arrangementer som musikalsk afveksling.    
 

Flyttet til fredag
Som noget nyt, er sommermusikken fra i år flyttet fra torsdage til fredage, og som udgangspunkt indfinder man sig fra kl. 17.30 til buffet, hvorefter musikken spiller fra kl. 19.00 til 22.30. Billetten skal bestilles på forhånd.    
 

Starter ud med country

Det er første gang at ”Mister Jack and the Daniels” gæster Hvalpsund, men bandet er absolut ikke novicer. De har spillet sammen siden 1990 og har bl.a. spillet på Smuk Fest og Silkeborg Country Festival.

 

Næste fredag følger så Shubidua kopi bandet Shu-Bi-Do-It med de kendte klassikere, hvor der loves ”syng med garanti”.  Den 2. august sluttes der af med irske McGuiness, der sidste år nærmest fik teltet til at lette af irsk stemning.

 

SE ANNONCEN FOR SOMMERMUSIK HER

 

 

 

e-max.it: your social media marketing partner