Cabaret ALFA klar til ny sæson

VESTHIMMERLAND: Bestyrelsen i Cabaret ALFA har netop konstitueret sig,

således at den består af følgende medlemmer: Lene Weiss, Aars, formand – Ida Teilberg, Louns, koordinator– Jesper Holm Jespersen, Løgstør, kasserer – Anne Dybdahl, Aars, sekretær – Ole Høgh Sørensen, Løgstør – Lone Cecilie Jensen, Trend – Inge Engelst Christensen, Aars – og suppleanterne Karen Marie Bjerregaard, Trend – Marianne Henriksen, Aars. 

Som det kan ses dækker bestyrelsesmedlemmerne et bredt område af Vesthimmerland, så man igen kan få en Cabaret A(alestrup) – L(øgstør) – F(arsø) – A(ars), som kan interessere og more alle.

Cabaret’en 2019 havde stor succes, især fordi den ikke går de lokale revyer i bedene, men behandler store og små begivenheder i det ganske land.  

-Vi vil naturligvis bestræbe os på at følge op på succesen. Instruktør (Ole Jakobsen) og kapelmester (Kim Bernt) er allerede hyret, og vi har fået forhåndstilsagn på mange af de frivillige medvirkende til igen at være med næste år, siger formand Lene Weiss.   

Cabaret’en spilles i slutningen af marts næste år. Indtil da deltager Cabaret ALFA i Revyernes Revy den 1. november. Revyernes Revy gik i luften for 2 år siden, og konceptet er, at alle de lokalrevyer, der er i Vesthimmerland kan deltage med et par numre. Det var en stor succes, og man har planlagt at gentage den hver andet år.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: