Fisk døde af iltmangel i sø

FARSØ: En del fisk med bugen i vejret i den østlige del af søen i Farsø Søanlæg– altså døde fisk, har i den seneste uges tid været et stort samtaleemne i byen og på sociale medier.

Der har været mange bud på årsagen. Også Vesthimmerlands Kommune har været på sagen.  

I dag meldte Vesthimmerlands Kommune følgende ud:  

-Vi har registreret, at der desværre har været en del døde fisk i Farsø Søanlæg den seneste uge. Det kan være svært at pege på én enkelt årsag, men mere et samspil af flere faktorer.  

“Der er masser af næringsstoffer på bunden af søen. De kan frigives ved en såkaldt bundvending, hvorved der er masser af ”guf” til en algeopblomstring. Algerne dør på et tidspunkt og omsætningen giver en kraftig bakterieopvækst, som bruger en masse ilt. Så har vi problemet.  

Ved stærke regnskyl kan der tilføres mere næring og noget forholdsvis varmt vand, som ikke indeholder ret meget ilt. Fiskene kan ikke flygte nogen steder hen og dør simpelthen af iltmangel.  

 Vi har opsat en belufter, som måske kan afhjælpe problemet i Farsø Søanlæg. Det håber vi i hvert fald.


 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: