Gæstfri turistgruppe har budt gæster velkommen i 25 år – FOTOS

HVALPSUND: Alt var stillet frem til en festlig udendørs jubilæumsdag. Det lagde lørdagens regnfulde vejr desværre lidt en dæmper på.

Men jubilaren Den Frivillige Turistgruppe havde sammen med Hvalpsund Borgerforening været forudseende. For som man gør i Hvalpsund, så studerer man vejrudsigten og indretter sig efter det.  

Telt blev opsat, madpakkehuset taget i brug og så blev der naturligvis og søgt ly under infohyttens overdækning, når det regnede mest.  

Dagen startede med gratis rundstykker og kaffe indtil borgmester Per Bach Laursen ved 11-tiden holdt en jubilæumstale.  

Heraf fremgik gruppen af borgere, der gerne ville give byens turister en særlig god velkomst til Hvalpsund. Skurvognen, der var hentet ind fra en mark for at blive sat i stand til solgul turistinformation og placeret ved siden af færgelejet, så man ikke kunne undgå at se den. I 2004 blev den udskiftet til den solgule infohytte placeret på Havnepladsen. I alle årene har den i sommersæsonen været bemandet af frivillige i weekenderne. I størstedelen af årene har turistkontoret i Farsø – og senest VisitVesthimmerland bemandet infohytten i hverdagene om sommeren.  

Efter talen stod en lang række foreninger og besøgssteder klar til at vise hvad byen og egnen kan byde på. I madpakkehuset kunne man møde Hvalpsund Golf Club, Cykelmuseet i Aalestrup, Herregården Hessel med køkkenpigelaug, snapselaug og øllaug.  


Herregården Hessel bød på smagsprøver. Fedtemadder med studespegepølse, infohyttens jubilæumssnaps og øl.


Der blev også budt på lækker muslingesuppe


Friplejehjemmet Hesselvang mødte frem med stigegolf og curling. Aktiviteter som forefindes på friplejehjemmet. 

 


Trods regn var der fuld gang i Hvalpsunds populære legeplads.

Udenfor var der udstilling af veteranbiler, Hvalpsund Borgerforenings nyanskaffede hoppeborg, Friplejehjemmet Hesselvang var mødt op med stigegolf og curling og i teltet stod Hvalpsund Bogcafe klar med en lækker muslingesuppe.  

Ude på vandet tilbød Færgen Mary i dagens anledning gratis overfart for gående. Kystredningstjenesten var også mødt op, som bl.a. borgmester Per Bach Laursen og turistdirektør Jimmi Petersen havde fornøjelsen af få en tur fra ”Havn til Havn” i – fra Fiskerihavnen til Lystbådehavnen i Hvalpsund – forstås.  


Borgmester Per Bach Laursen og turistdirektør Jimmi Petersen, Visit Vesthimmerland blev inviteret på en tur fra ”Havn til Havn” i Hvalpsund med kystredningstjenesten. 

Som der var lagt op til blev det en hyggelig dag, og nu er Hvalpsund i den grad klar til at tage imod sommerens gæster.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: