FARSØ: Ni madleverandører og hertil tre leverandører af drikkevarer vil torsdag aften, når der er 9-rettes menu gennem Farsø, stå klar med 500 portioner kulinariske portioner til netop 500 deltagere, som har meldt sig til.

Det er kun fjerde gang at Lions Club Thit Jensen står bag den kulinariske byvandring på 4,8 km. gennem Farsø, og år efter år har interessen for at deltage været opsigtsvækkende. Og allerede sidste år nåede begivenheden sit loft på antal deltagere, nemlig 500.    

- Igen i år har vi forberedt de 9 deltagende madsteder om 500 deltagere. Alle har givet tommelen op, siger Birthe Nørgaard. 

-Vi har kun ganske få billetter tilbage på sidste afgang kl. 19.00, lyder det fra en meget glad Birthe Nørgaard fra Lions Club – Thit Jensen, da Farsø Avis tirsdag formiddag spørger til en status på billetsalget. Det er nemlig hendes butik Inge & Birthe der har stået for billetsalget og har mødt den begejstring, der er for at deltage.   

Også i år bliver det med 9-retter undervejs, lyder det videre fra Birthe Nørgaard, så der er virkelig garanti for at blive mæt.

Maden undervejs leveres af Den Gode Smag, Sønderup Landkøkken, Hotel Farsø, Johnnys Kød, Super Brugsen Farsø, Slagter Dennis, Hessels Køkkenpigelaug, Erhvervsskolerne Aars og Farsø Bageri. Og for drikkevarerne står Rema 1000, Kaffeladen og Hessels Øllaug ud over spisestederne selv.
 

Omdrejningspunktet for arrangementet er Store Torv, hvor bysbørnene Thit og Johs V. sender de mange deltagere afsted i hold på 45-50 deltagere med 10 minutters intervaller.  

Ambitionen hos arrangørerne er, at alle gerne skal have den samme gode oplevelse, uanset om de er på første hold eller starter senere. 

I det flotte sommervejr, som vejrudsigten lover, vil der også aftenen igennem være hyggemusik på Store Torv, som kan give den kulinariske aften den sidste hygge, når man kommer i mål. 

På Store Torv venter også uddelingen af årets Thit Pris, donation til sorggrupper for børn og udtrækning af gevinster blandt aftenens deltagere.

 

e-max.it: your social media marketing partner