FARSØ: Det er dagen efter Kr. Himmelfartsdag hvor mange har fri, vejret holder tørt og fredag aften bliver tilsmilet af solstrejf

så hvad er mere oplagt end at tage til by night i Farsø midtby, hvor det er udeliv – altså udendørs aktiviteter der er i fokus.  

Som aftenen betegner, foregår en del af programmet udendørs – dog ikke direkte i den skønne grønne natur – men til gengæld i fredelige omgivelser i Farsøs afspærrede midtby nærmere bestemt på torvene i Farsø midtby.

Her vil der være masser af aktiviteter, læring, konkurrencer, inspiration, gode tips og god mad at få for hele familien.  

Her vil man kunne møde spejdere, MTB klub, rideklub, golfklub, jagtklub, schweitzerhundefører, blomsterbinder m.fl. – alle lokale aktører, men også flere eventvirksomheder.

Alle vil de vise hvad man kan udføre af udendørs aktiviteter. Aftenen henvender sig i den grad til børnefamilier, som vil få demonstreret og få lov at prøve hvilke aktiviteter man udleve i udelivet sammen.

For børn vil der være et særligt opgaveløb med 12 poster, som er klar til at blive løst og befinder sig i den afspærrede midtby og i Farsø Rådhuscenter. Der vil naturligvis være flotte præmier på højkant.   

Da det er Farsø Handelsstandsforening der står bag det nye tiltag, der afløser tidligere års Sports By Night, er der naturligvis også åbent i butikkerne frem til kl. 21.00. Man opfordres også til at indtage aftensmaden by night, hvor der bl.a. vil være helstegt pattegris på menuen som serveres på Lille Torv sammen med andre lækkerier der kan holde energien oppe.  

Med Udeliv som tema og Fars Dag forude har butikkerne naturligvis fundet særlige tilbud frem i den anledning. Så det bliver også en god handelsaften.   

Aftenens program og tilbuddene fra butikkerne kan læses i den særlige Udeliv i Fokus avis, SE HER.

 

 

 

e-max.it: your social media marketing partner