FARSØ: Himmerlandskød købte i 2008 den nyere del af det tidligere mejeri Farsø langs Mejerivej, til brug for sin opskæringsvirksomhed.

De nyere bygninger passede perfekt til opskæringsvirksomheden og var lige til at flytte ind i.

Aktiviteten har herefter været stigende, hvilket betyder at virksomheden på et tidspunkt får brug for at udvide virksomhedens antal kvadratmeter for at sikre et effektivt flow i produktionen.

Det glæder derfor administrerende direktør Lars Andersen at mulighederne nu byder sig.

Han har ellers de seneste 10 år været i forhandlinger med ejeren af den gamle del af mejeriet, men de er aldrig nået til enighed. Men nu er der efter Vesthimmerlands Kommunes involvering fundet en løsning.

Himmerlands Kød køber en del af det tidligere mejeri, som ligger bag den oprindelige mejeribygning.

Der er tale om en nyere rødstensgaragebygning med porte i som dog kræver en gennemgribende renovering. Samtidig vil der blive lukket af for gennemkørsel af området.

Ud over bygningen har Himmerlands Køb også købt et jordareal i forlængelse af Himmerlands Kød, hvor der i dag bl.a. findes en emballagehal, men ellers er et tilgroet område.

På den måde får vi nu mulighed for vokseværk, men altså i retningen af mejerivej, siger Lars Andersen og tilføjer. Vi ser muligheder i Farsø!.

 

e-max.it: your social media marketing partner