UHREHØJE: I dag i det flotteste solskinsvejr og i friske nyudsprungne grønne omgivelser, fejrede Skovens Dag i Uhrehøje Plantage for andet år i træk jubilæum.

Sidste år var det den årligt tilbagevendende begivenhed ”Skovens Dag” der havde 10 års jubilæum. I år var det selve skoven, altså Uhrehøje Plantage, der havde 100 års jubilæum.

DSC2742
DSC2755
DSC2807
DSC2752
DSC2811
DSC2809
DSC2750
DSC2747
DSC2769
DSC2777
DSC2785
DSC2814
DSC2826
DSC2833
DSC2837

Derfor mødte Vesthimmerlands Kommunens borgmester, Per Bach Laursen også for andet år i træk op for at holde en jubilæumstale. Og det gjorde han fordi at skoven er ejet af Vesthimmerlands Kommune.

 

Borgmesteren gik 100 år tilbage i tiden og forklarede hvorfor det oprindelige sandfygnings- og hedelandskab blev tilplantet efter afslutningen på 1. Verdenskrig. Efter at have købt tre ejendomme i Tandrup og Sjørup besluttede det daværende sogneråd for Strandby-Farsø i 1919, at starte tilplantningen af plantagen. Sognerådet, som var datidens kommune, købte efterhånden flere arealer og i 1940-41 blev sidste del af Uhrehøje tilplantet. I dag dækker Uhrehøje Plantage 200 hektar og ejes af Vesthimmerlands Kommune.  

-Der drives naturligvis skovdrift i skoven, men ligeså vigtigt er det at den er et rekreativt sted for borgerne og brugerne, lød det fra Per Bach Laursen, der ikke lagde skjul på at man gennem årene har fået flere henvendelser fra nogle der godt kunne tænke sig at købe et stykke skov, men så vil der ikke længere være adgang til den.  

Efter talen var der også officiel snorklipning – af en grøn og sågar selvlysende snor, som skulle lede gæsterne på Skovens Dag - og lang tid herefter, frem til det særlige jubilæums egetræ som er plantet på plantagens højeste sted, hvorfra der er fantastisk udsigt over landskabet til Stistrup Bredning.

 

I dagens anledning kunne man i øvrigt deltage i to vandringer gennem skoven ført an af Grete Mundbjerg fra Vesthimmerlands Kommune og Peter Holm fra Hede Danmark, der fortalte om hvilke trætyper der vokser i skoven, hvordan den passes, skovens dyr og planter og ikke mindste hvordan man udvikler det rekreative sammen med skovens brugere og gæster. 

At skovens mange brugere nyder hinandens selskab og gerne inviterer endnu flere til brug af skoven, var Skovens dag atter en gang fortaler for. Hele 60 personer stod klar til at vise og give smagsprøver på deres fritidsinteresser i skoven. Det var lige fra MTB klubben til jægere, naturfredningsforening, snapselaug og mange andre.   

Formålet med Skovens Dag er at få endnu flere naturmennesker, familier og motionister til at bruge den kommunale skov, som er åben for alle.

Et sted mellem 3-400 lagde vejen omkring og fik sig en dejlig og lærerig dag.

 

e-max.it: your social media marketing partner