Autogården har startet forhandling af Stiga

FARSØ: Som noget nyt i 2019 har Autogården fået forhandlingen af Stiga plæneklippere.

Stiga er svensk og har mere end 80 års erfaring indenfor haveredskaber m.m. 

I forvejen har Autogården forhandlingen af Cub Cadet, som er et Amerikansk mærke, forskellen på de to mærker er på Stiga er klipperen frontmonteret og på Cub Cadet er klipperen monteret midtpå. De er begge kendt for at lave høj-kvalitets haveredskaber, som er fremstillet til at opfylde alle forbrugernes behov.   

”Det nye” de seneste år har været robotplæneklipperen, og dem bliver der solgt en del af, da det er nemt og græsplænen bliver rigtig sund og pæn at se på. Og ikke mindst passer græsklipningen sig selv hele sæsonen igennem. Og med den nye teknologi kan den indstilles til næsten alt man kan ønske sig. Hvis man henter App´en ned, kan man se hvor den er og endda styre den via mobilen. Smartere bliver det næsten ikke. 

-På Autogården sælger vi både robotplæneklippere, alm. plæneklippere og traktorer, derudover har vi også de store Zero turn til lidt større arealer, nu i begge mærker, fortæller indehaver Peter Lindgaard, der ser meget frem til samarbejdet med Stiga. Og det vi ikke har på lager kan vi skaffe, så kom endelig forbi, siger han. 

-Vi har desuden indkøbt en maskine til at nedlægge kabler til robotterne, fortsætter Peter Lindgaard, det gør det hele meget nemmere når vi skal installere robotten hjemme. 

På Autogården har vi også mulighed for ikke kun at lave service på biler, men nu også på plæneklippere, og der er også mulighed for at få opdateret sin robotplæneklipper, lyder det fra Peter Lindgaard.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: