Johs. V. inviterer på sine rejser – FOTOS

FARSØ: I dag åbnede en ny særudstilling på Johs. V. Jensen Museet.

Særudstillingen følger Jensen fra Paris til Peking, fra Sevilla til Singapore og fra Nagasaki til New York. På æselryg, til fods, med tog, båd, bil og i luften.     

Johannes V. Jensen var faktisk en af de mest berejste danske forfattere gennem tiderne. Over et halvt århundrede foretog han mere end 50 kortere og længere udlandsrejser, som han datidens korrespondent beskrev i artikler og kronikker i dagbladene, men også brugt i forbindelse med hans forfatterskab.   

Der var fuldt hus til åbningen af særudstillingen der også bød på taler og fællessang. For festtalen stod kulturformidler og sognepræst Troels Laursen, Gl. Ullits.  

Debutudstilling for museumsleder
Men først bød museumsleder Peter Hørup velkommen til udstillingen. Hans debutudstilling efter sin tiltrædelse på Johs. V. Jensen Museet. 

Kulturhistorisk forfatterskab
-Da jeg startede her, fandt jeg ud af, at Johs V. har et kæmpestort kulturhistorisk forfatterskab også ved siden af Kongens Fald, Den Lange Rejse og Himmerlandshistorier som vi alle sammen kender. Så det har været en meget spændende oplevelse at arbejde med denne særudstilling i de forløbne måneder. Jeg håber, at I vil have lige så meget glæde af at fordybe jer i udstillingen som jeg og medlemmer af støtteforeningen har haft med at stille den an. Det har været meget, meget spændende og rigtig interessant, lød det fra Peter Hørup, der tog udgangspunkt i de bøger som Johs. V havde adgang til i sin barndom i Farsø og som Johs. V. selv betegner som værende de bøger som vækkede hans kundskabsbegær og lysten til at opdage og udfordre verden.

 
 Museumsleder Peter Hørup fortalte om arbejdet med udstillingen      
     

Geografiske billeder
Bogen ”geografiske billeder” med billeder fra hele verden har Johs V. bladret i mange gange. Hvor han har drømt sig hen på floddampere på Mississippi floden, Columbus der opdager Amerika, rottefængere i Kina. I kan godt forestille jer en dreng som får fat i sådan en bog – og som oveni købet har en god fantasi, så kan man jo svømme hen i sådan en bog og i de her billeder. Kig i bøgerne – de er en del af udstillingen. Man gerne tage dem ud af reolerne og kigge i dem, lød opfordringen til fremmødte ved åbningen af særudstillingen.   


Denne bog bidrog til Johs. V. rejselyst 

Forslugen på indtryk                                
Carsten Jensen, som har lavet et indslag i vores udstillingsbog, fortæller at Johs V. var forslugen på indtryk. Og det synes jeg passer meget godt, når man ser alt hvad han har skrevet, hvor jeg har plukket nogle enkelte ting ud og sat dem op plancherne på væggene. Han vil favne over det hele. Der er intet der er for stort eller for småt.  

Udstillingen giver 50 år med rejseoplevelser som han beskrevet stort og småt på tusindvis af sider. Udstillingen er delt op i fire verdensdele. Især rejserne til Amerika er helt central i hans forfatterskab – for det er fremtiden. For Johs. V. er rejsen i tid.  

Rejse i tid
Netop rejsen i tid, tog dagens festtaler Troels Laursen til sig.  


Troels Laursen var udstillingens festtaler.   

Mennesker har altid foretaget rejser. Vi har rejst for at opdage, opleve, erobre, møde og lære. Nogle gange rejser vi væk fra hverdagen, fra fattigdom eller krig. Og nogle gange rejser mennesker bare for at rejse. De kan kortvarige eller langvarige, bringe os lang væk eller på et museum som i dag. Ja de kan finde sted lige der hvor vi bor. De kan finde sted fysisk – altså fra sted til sted eller de kan finde sted i dagdrømme, åndelige rejser eller erkendelser. Der sker når vi rejser. Vi møder det fremmede, der sker noget med os selv. Man er ikke den samme når man vender hjem. En rejse er først og fremmest at man er langt væk hjemmefra, fjern fra vores hverdag og løsrevet fra daglige rutiner og forpligtelser. Dem der rejser overstiger grænsen mellem det hjemlige og det fremmede. 

For Johs V var det at rejse at være undervejs, at sanse og leve, lød det bl.a. fra Troels Laursen, der også gjorde op at Frem og Tilbage ikke er lige langt.   

Særudstillingen består også af en udstillingsbog som beskriver Jensen og Rejsen. Heriblandt forfatter Carsten Jensen, der på tirsdag på museet fortæller om sin mangeårige rejse med Johs. V. som rejsekammerat.         

Udstillingen kan ses frem til udgangen af oktober.


Som det er tradition synges der også sange med tekst af Johs. V. Her er det Else Marie Drost der akkompagnerer på harmonika til sangen “En sømand har sin enegang”

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: