FARSØ: Den 31. marts og 1.april 1969 står stadigt klart i erindringen hos mange.

Den 31. marts 1969 kørte datidens rutebil, skinnebussen sin sidste tur på strækningen Hvalpsund, Farsø, Aars, Aalborg, hvilket var et vemodigt farvel for mange.


Det var et vemodigt farvel til banen i 1969. Det fremgår bl.a.af Sparekassens forsideannonce i Farsø Avis få dage før banens lukning 31. marts 1969


Dagen efter den 1. april blev den afløst af rutebiler. Mest kendt er rute 100, der den dag i dag kører på strækningen Hvalpsund-Aalborg.

Og netop rute 100 havde grund til at fejre 50 året i dag den 1.april. Lidt over kl 6.00 trillede chauffør og Hvalpsund beboer Christian Søgaard dagens første bus ud ad den tidligere togremise i Hvalpsund. Det samme gjorde han for præcis 50 år siden. Det blev naturligvis fejret med morgenkaffe sammen med hans kollegaer i Hvalpsund men også ved endestationen i Aalborg blev han fejret. Selvom 77-årige Christian Søgaard i dag er pensionist, så tager han stadigvæk gerne nogle ture på rute 100 som afløser. 

Ud over fejringen af Christian Søgaard var samtlige busser på ruten naturligvis også i fejringshumør med flag i anledning af 50 året for ruten.  


I anledningen af 50 året for rute 100, kørte samtlige busser på ruten med flag. Her trilles der ind på Farsø Busterminal.   

 

e-max.it: your social media marketing partner