FARSØ: I denne uge er der blevet gjort plads til den tilbygning til Johs. V. Jensen Museet, der skal rumme samlingerne fra Thits Mindestue.

Naboejendommen til Johs. V. Jensen Museet blev købt af Vesthimmerlands Kommune for nogle år siden, og det er altså den der i sidste uge blev jævnet med jorden.

Det er Vesthimmerlands Kommune der er bygherre på projektet, mens det er Farsø firmaet Tyge Tolstrup A/S der har hovedentreprisen på tilbygningen.

Thits ny opførte udstillingsbygning og det eksisterende Johs. V. Jensen Museum knyttes sammen med en forbindelsesgang, således at det nye samlede museum fremstår som en æstetisk og funktionel enhed.

Byggeprojektet på i alt 180 m2 er muliggjort gennem bevillinger fra Vesthimmerlands Kommune, LAG Jammerbugt-Vesthimmerland, Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden, Fonden for Sparekassen Farsø, Spar Nord Fonden og Vanførefonden.

I løbet af efteråret 2019 forventes det at man kan slå dørene op til et nyt samlet museum med spændende samlinger for Farsøs 2 kendte bysbørn


Her ses det nye museums facade mod nord.

 

e-max.it: your social media marketing partner