Hvordan bortskaffes gavepapir og brugt fyrværkeri

VESTHIMMERLAND: Når gaverne er pakket ud og fyrværkeri er skudt af, opstår mellem jul og nytår spørgsmål vedrørende gavepapir og brugt fyrværkeri.

Gavepapir er småt brændbart
I den forbindelse kan Lene Skjærbæk Røge fra Vesthimmerlands Forsyning fortælle, at gavepapir og -bånd som regel er overfladebehandlet, d.v.s. belagt med plast og glimmer. Papirfibererne egner sig derfor ikke til genanvendelse.

-Så hvis du ikke vælger at gemme gavepapir og bånd til næste år, skal det i stedet enten afleveres på genbrugspladsen i småt brændbart, gemmes til næste afhentning af storskrald eller puttes i dagrenovationscontaineren. Det må altså ikke komme i papircontaineren, påpeger Lene Skjærbæk Røge 

Aflever brugt fyrværkeri på genbrugspladsen
Det samme er tilfældet med fyrværkeri. Det bedste er at aflevere brugt fyrværkeri på genbrugspladsen i småt brændbart. Hvis ikke kan man ligesom ved gavepapir, stiller det til side til næste storskralds afhentning eller ved helt små mængder putter det i dagrenovationscontaineren.
 

Lene Skjærbæk Røge påpeger at lovligt ubrugt fyrværkeri og fusere altid skal afleveres på genbrugspladsen i farligt affald. Ulovligt ubrugt fyrværkeri skal til gengæld altid anmeldes til Politiet.  

Lene Skjærbæk Røge gør til sidst opmærksom på, at afhentning af renovationen kan være forrykket på grund af julen og at genbrugspladsernes åbningstider er reduceret mellem jul og nytår.

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: