1.præmie til 7. Klasse på Hornum Skole

TREND: Sidste torsdag mødte 7. klasse på Hornum Skole op på Vitskøl Kloster for at modtoge 1. præmien i en landsdækkende konkurrence om Danmark.

Danhostel ønsker at være med til at støtte læringen om Danmarks historie, kultur og natur blandt de danske folkeskoleelever. Kæden tog i august i år initiativ til en landsdækkende konkurrence under navnet ”Derfor elsker vi Danmark”. Her opfordrede man landets 4.-9. klasser til at indsende deres begrundelse og bud på klassens favoritdestination til næste års lejrskoletur. Første præmien, et lejrskoleophold i 3 dage for hele klassen på et valgfrit Danhostel, gik til 7. klasse på Hornum Skole. Præmieoverrækkelsen fandt sted på Danhostel Vitskøl Kloster  

Juryen anerkender 7. klassens fokus på historie, natur og gastronomi  

Den vindende 7. klasse havde produceret en video, som viste, at de havde sat sig grundigt ind i det område, som de gerne ville på lejrskole i, nemlig Sønderjylland. På videoen præsenterer de på fineste vis både historiske detaljer fra området, som bl.a. slaget ved Dybel Mølle og de sætter via et rollespil i filmen, hvor fire elever fortæller og spiser det berømte sønderjyske kagebord, fokus på områdets gastronomi. Juryen var mere end begejstrede for klassens video og begrundelsen lød således: 

– Der er tale om et indslag, hvor vi kan se, at klassen virkelig har gjort sig umage. Man har formået at finde steder, der både signalerer den danske historie og fremtiden. Der er fokus på dansk historie, natur og gastronomi og hele klassen har været engageret, inddraget og medvirket i det indsendte forslag. Forslaget er godt iscenesat og leveres med stort engagement og charme. Der er også en stor stolthed over det område, som man selv kommer fra, lød juryens bedømmelse. 

7. klasse på Hornum Skole jubler over lejrskolepræmien og glæder sig til besøg i Sønderjylland  

Der var stor jubel og glæde hos 7. klassen fra Hornum Skole, da klassen fik overbragt nyheden af Danhotels direktør Ole Andersen om, at de havde vundet første præmien i den landsdækkende konkurrence om Danmark. Også klasselærer Rikke Sondrup Bachmann var stolt af klassens præstation og udtalte: 

– 7. klasse har virkelig vist stor interesse og engagement i arbejdet med den video, som vi producerede i forbindelse med vores deltagelse i konkurrencen. Og klassen glæder sig til at skulle opleve Sønderjylland til næste år. Hele projektet omkring Danmark passer utroligt godt til vores skoles værdisæt, som sætter fokus på, at vi skal give vores elever indsigt, udsyn og styrke fællesskabet. Vi arbejder i det daglige rigtig meget med, at eleverne skal kunne se sig selv i forhold til den verden, der omgiver dem, og vi tager hvert år på ture med dem i lokalområdet eller til andre steder i Danmark. Derfor passede konkurrencen om at opleve Danmark også utroligt godt ind i dette års undervisningsplan, slutter Rikke Sondrup Bachmann.

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: