A Piece of Cake synger julen ind i Farsø Rådhuscenter

FARSØ: Julen nærmer sig med hastige skridt. Det gælder også hos det rytmiske kor A Piece of Cake,

hvor julens sange har fundet vej til repertoiret.  

Koret har eksisteret siden 2008 og holder til daglig til i Vesthimmerlands Musikhus ALFA, hvor det, under ledelse af Charlotte Nørgaard Madsen, begiver sig ud i nye og gamle fortolkninger af den rytmiske kormusik. Koret består af godt 50 aktive sangere der kommer fra hele Vesthimmerlands Kommune.  

I dag søndag kan du høre det rytmiske kor på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter. Koret synger i to omgange omkring middagstid  

Med sig har koret en buket med kendte julesange af både ny og gammel dato. Samtidig med at de skønne toner skaber den rette julestemning i centeret, er der selvfølgelig rig mulighed for at gøre en god handel hos de handlende.

SE FARSØS JULEPROGRAM HER

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: