VESTERBØLLE: Lærere og elever bød i fredags varmt velkommen, da 67 konfirmander og deres præster ankom til Vesterbølle Efterskole til efterskolens årlige konfirmandweekend.

Når efterskolen vælger at holde konfirmandweekend, så er det fordi, efterskolen ønsker at blande sig dér, hvor de unges holdninger og liv formes, og her er netop konfirmandtiden en vigtig tid i de unges liv. 

Konfirmandweekender er karakteriseret ved, at efterskolen fyldes af en flok energiske og nysgerrige konfirmander og deres præster, og at alle efterskolens kroge oser af liv og sjove aktiviteter.

1
2
3
IMG0133
IMG0226
IMG0441
IMG0568


Et vigtigt element i weekenden er, at der tales om tvivl og om tro gennem leg, dilemmalege, workshops, aftensang, diskussion og refleksion. Konfirmanderne er i weekenden delt ind i syv forskellige aktivitetsgrupper; ”Sport-bold”, ”Sport – action”, ”Kunst og design”, ”Friluftsliv”, ”Drama og teater”, ”Musik” og ”Gymnastik og dans”. Der er bl.a. blevet øvet parkour-tricks, koordineret rytmeserier, lavet lagkager på lagkageløb, spillet stikbold og fodbold og arbejdet med kreative designs. 

Tidligere elever løfter i flok
Til at give konfirmanderne en god oplevelse har 23 tidligere elever fungeret som instruktører på grupperne, og de har desuden stået for underholdningen til den store festmiddag lørdag aften. De nuværende elever har været hjælpeinstruktører på grupperne, lavet PR, hjulpet med underholdning, arrangeret natløb og generelt taget sig af alle de praktiske opgaver i denne weekend. Mødet mellem konfirmanderne og især de tidligere elever, som er 4-5 år ældre, gør, at der er et rigtig godt grundlag til at tale om tvivl og om tro,- et andet grundlag end når konfirmanderne taler med præster og forældre.   

Som afslutning på weekenden lavede præsterne i samarbejde med både elever og konfirmander en levende og nærværende fælles gudstjeneste søndag formiddag for alle konfirmander, forældre og elever.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner