VESTHIMMERLAND: Fra 1.januar må en lang række fjernvarmeværker undvære et tilskud fra staten. I Vesthimmerland drejer det sig om værkerne i Hvalpsund, Gedsted, Løgstør og Aars.

Det er det såkaldte grundbeløb, et tilskud - eller den mere rigtige betegnelse, en kompensation fra Staten til el-produktion, som værkerne har modtaget årligt siden 2004, der nu forsvinder.

Ideen med ordningen var, at de små decentrale kraftvarmeværker skulle hjælpe til med strømproduktion, når vindmøllerne stod stille. Ordningen blev aftalt til at ophøre med udgangen af 2018. Det blev aftalt ud fra en forventning om, at elprisen til den tid ville være så høj, at varmepriserne ikke ville stige, når grundbeløbet forsvandt. Men elprisen er ikke steget, og derfor vil et farvel til grundbeløbet betyde dyrere varme.

Hos Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a. betyder ordningens stop at man mister kr. 800.000 om året.

-Det er rigtig mange penge fortæller Peder Holm Pedersen, formand for Hvalpsund Kraftvarmeværk A.m.b.a., men vi holder varmeprisen i ro for varmeåret 2019.

Han og resten af bestyrelsen er enige om, at politikerne er nødt til at finde en løsning, da det ca. er 200 værker på landsplan der bliver berørt, og de eneste der står tilbage er forbrugerne til at betale regningen.

Peder Holm Pedersen fortæller, at alle værker har kendt ordningens udløb, og således også i Hvalpsund. Selv med et O-regnskab, altså hvor et eventuelt overskud skal betales tilbage til forbrugerne, fik vi for nogle år siden overbevist forbrugerne om fornuften i at investere i et flisanlæg – altså grøn energi. Denne investering har båret frugt og betyder man i dag har billig fjernvarme i Hvalpsund.  

Grundlæggende ryster Peder Holm Pedersen på hovedet over stoppet af el fra varmeværkerne. Vi har kapaciteten til at producere, og reelt smider vi nu den kapacitet væk og ligeledes pengene fra Staten.  Det kommer til at gøre ondt. I stedet kommer Danmark til at købe el i udlandet, og som markedsmekanismerne naturligt reagerer på den øgede efterspørgsel - el-priserne stiger – og også her er det forbrugerne der kommer til at betale.

I det nye energiforlig anbefaler man varmepumper – men man glemmer vist at man skal bruge strøm - grøn strøm, som vi allerede i dag sammen med varmen til forbrugerne producerer med flis – altså grøn energi, forklarer Peder Holm Pedersen videre.  

Med fjernelsen af grundbeløbet er det især de små værker der kommer for skud, men overordnet set fjerner man berettigelsen for varmeværker i Danmark, for i den fri konkurrences ånd, står det også kommende nybyggere frit for hvilken opvarmning de ønsker i deres hus. Det betyder, at tilslutningspligten forsvinder og det i fremtiden bliver sværere for varmeværkerne at skaffe nye forbrugere til at holde varmeprisen nede, siger Peder Holm Pedersen.

Ud fra alle disse argumenter, mener han, at der skal findes en løsning for varmeværkerne i Danmark, ellers er der driftsøkonomisk ikke grundlag for fjernvarme i fremtiden.    

FAKTA:
Grundbeløbet er et tilskud til decentrale kraftvarmeværker, der blev indført i 2004 i.f.m. liberaliseringen af elmarkedet. Det blev indført for at sikre, at værkerne kunne være til rådighed for at holde hånden under Danmarks elforsyning - også i perioder med lave elpriser.

Grundbeløbet hænger sammen med markedsprisen for el, og når elprisen falder, stiger tilskuddet. Det var forventningen, at elpriserne efter liberaliseringen af elmarkedet ville stabilisere sig på et højere niveau inden 2019, så værkerne ved udløbet af tilskudsordningen ikke ville behøve den længere.

Sådan er det imidlertid ikke gået, og derfor står mange kraftvarmeværker med et økonomisk underskud, når de skal undvære grundbeløbet fra 1. januar 2019.

Selvom Staten måske gerne vil, så kan det tidsbegrænsede grundbeløb fra 2004 ikke forlænges på grund af EU’s nye statsstøtteregler. 

 

e-max.it: your social media marketing partner