ERTEBØLLE: Normalvis nyder campingparret Ingrid og Lars Brandt deres ”sommerferie” på denne tid af året.

Men i år åbner campingpladsen – eller nærmere bestemt årets nye tiltag Cafe Ertebølle hver weekend i december.

Der er faktisk for det meste tale om fredag, lørdag søndag hvor stedets koncept omkring pandekager med fyld serveres i cafeen.

I anledning af julemåneden er menukortet udvidet med særlige juleudgaver af pandekagerne med eksempelvis fyld af stegt and eller flæskesteg med rødkål – altså et helt måltid. Der er selvfølgelig også servering af dessertpandekage med f.eks. æblekompot og kanel.

Pandekagehjørnet i Ertebølle er campingparrets egen opfindelse som åbnede i marts i år og som er blevet taget rigtig godt imod med mange gæster.

-Vi tilstræber den bedste madoplevelse, med hygge og god kvalitet og rimelige priser. Vores mission er vedholdenhed og løbende at tilbyde nye muligheder og være det lille rare sted i Ertebølle, siger Ingrid og Lars Brandt.

Ud over pandekager så anbefaler parret også at benytte de naturskønne vandrestier i Ertebølle.

-Få vandrekortet udleveret hos os og efter gåturen byder vi på noget at varme sig på i cafeen, siger Lars Brandt, der håber rigtig mange vil tage turen til Ertebølle for at nyde god mad og den skønne natur.

Se annoncen for Cafe Ertebølle her


Campingparret Ingrid og Lars Brandt byder på lækre pandekager med fyld og naturvandring med noget at varme sig på efter turen, her i december, som nye tilbud fra Cafe Ertebølle.

 

 

e-max.it: your social media marketing partner