FARSØ: Over de kommende år skal stadion-området i ved Dronning Ingrid Hallerne i Farsø udvikles til ”hele byens bevægelseszone."

Planen – der har arbejdstitlen ”Farsø Fælled” er blevet til med input fra (potentielle) brugere af anlægget – og fungerer som en overordnet ramme og rummer både delprojekter, der er klar til at blive realiseret, og fremtidige udviklingsmuligheder.

I sidste uge blev Farsø Skoles elevråd engageret i udviklingen af stadionområdet som ”co-designere”. Designforløbet strakte sig over tre dage, hvor eleverne udviklede deres bedste bud på, hvilke nye faciliteter der kan skabe mere bevægelse og samvær i området – til glæde for dem selv og andre.

Elevrådet var samlet i 3 dage sammen med projektkoordinator fra Vesthimmerlands Kommune Kira Skott Andersen og Farsø Skoles tovholder for elevrådet Rudi Møller, som stod for ugens program, som eleverne skulle igennem.

Her var der tilrettelagt et koncentreret designforløb, hvor elevrådet skulle videreudvikle og designe aktivitetsbåndet. Til at starte med fik eleverne en introduktion til projektets formål og overordnede ideer, helhedsplan og så selve opgaven om at ideudvikle området omkring stadion og hal.

Inddelt i arbejdsgrupper blev de sat på opgaven at designe inventar (træningsfaciliteter, opholdsmuligheder osv.) til det kommende aktivitetsbånds forskellige zoner.

Onsdag gik de i gang med de forberedende øvelser, hvor de blandt andet lavede registreringer af stedet, som det ser ud i dag. Torsdag stod den på ideudvikling, og fredag sluttede forløbet af med at præsentere deres ideer til projektets arbejdsgruppe - En gruppe voksne, der også er engageret i projektet, og som kan sikre, at de mange gode ideer og argumenter bliver taget med videre i arbejdet med udviklingen af stadionområdet.

-Forløbet med eleverne skal bidrage til projektet ved dels at få en klarere forståelse for de behov og ønsker, som børn og unge i Farsø har i forhold til at udvikle Farsø Fælled.  De nye faciliteter skal blive noget, som de vil få glæde af, siger Kira Skott Andersen fra Vesthimmerlands Kommune.

Elevrådsformand Bahati Alimasi fra Farsø Skole var også begejstret for at deltage.

-Det er fedt, at der bliver lyttet til de unges ideer og at vi kan være med til at skabe mere liv og aktivitet i Farsø by. Det har været meget spændende og sjovt at deltage i projektet, siger hun.


Elevene havde rigtig mange forslag til hvor stadionområdet bør indrettes 

 

e-max.it: your social media marketing partner