UHREHØJE: Velkommen til denne multifunktionelle, rollatorvenlige sti. Det er nogle flotte ord vi bruger, lød det fra initiativtager og naturvejleder i Vesthimmerlands Kommune, Karin Winther, her sidst på eftermiddagen i Uhrehøje Plantage efter mørkets frembrud.

Anledningen var at Uhrehøje Plantages nye facilitet – en 400 meter lang slyngende sti belagt med stenmel skulle indvies.  

-Vi er også rigtig stolte af den. Stien slynger sig gennem det her morads af en skov, og er udført af kommunens Park og Vej som har lagt det fine jævne lag stenmel. Langs med stien er der kukkelurekasser, som vore nye medarbejdere - Nature Rangers har hængt op. I kasserne er der opgaver som 10. klasses centret i Aars har lavet, lød det fra Karin Winther mens mørket sænkede sig mere og mere over skoven og stien som efterhånden blev lyst op af lanterner.   

Karin Winther fortsatte: - Men grunden til, at vi har denne sti - og at den ligger hvor den ligger, det er fordi, at vi heroppe bagved meget bekvemt har en naturbase med shelter, bålhytte og toilet.

Er man bevægelseshæmmet og bruger en rollator eller er i den situation at benene ikke altid gør det man tænker de skal gøre, så er det rart at man har et underlag som er sikkert og der ikke er nogle rødder man snubler over. Så derfor har vi lavet denne sti som snor sig gennem skoven og op til naturbasen. Stien er på 400 m. Altså en sti man kan holde til, som slynger sig gennem noget hulter til bulter natur – altså natur der passer sig selv. Det er dokumenteret, at når man går igennem sådan en form for natur, så får man ganske gratis tilført et hormonstof der hedder oxitorfin og det er et lykke hormonstof. Med andre ord garanterer jeg at I simpelthen er lykkeligere når I går hjem end da I kom.  Stien er naturligvis til alles benyttelse.
 

Det stien også bliver brugt til, er at Vesthimmerlands Kommune er en af landets 10 sundhedsfokus kommuner. Det betyder vi skal lave noget for unge, som f.eks. Nature Rangere, så skal vi lave noget for kronikere, noget for stress, angst og depressionsramte og noget for ældre. Det glæder mig derfor, at jer der deltager i tilbuddene ”Aktiv i Naturen” og ”Aktiv med Demens” også er kommet med til denne indvielse.  

Borgmester Per Bach Laursen stod for ar klippe snoren til den nye sti: 

Han knyttede et par ord til tiltaget: - Vesthimmerlands Kommune er kendt for mange ting, især vores store indsats for at gøre naturen mere tilgængelig for alle borgere.  

Det at komme ud i naturen betyder meget for os Vesthimmerlændinge. Det betyder også meget for alle danskere men vi har valgt at sætte fokus på det. Jeg synes det er et rigtig godt tiltag, og jeg håber der er rigtig mange der vil sprede budskabet. Det er det der skal til. Nu skal vi bruge denne sti. Park og Vej er jo fantastiske til at lave sådan noget.  Så lad os få klippet snoren til stien og gå op ad den inden der bliver rigtigt mørkt.

Herefter begav de ca. 30 fremmødte sig ud på stien som i mørket som var oplyst med lanterner. Med sig havde deltagerne også lommelamper til at oplyse stien og krattet deromkring.  
 

På samlingspladsen ved stiens slutning fortalte fysioterapeut Frederik Rude fra Sundhedscenter Vesthimmerland om lang række andre tilbud til kommunens borgere omkring ændring af livsstil bl.a. ved hjælp af træning i naturen. 

Indvielsen sluttede af med pølser ved bålpladsen. 

Vesthimmerland har endnu en rollatorsti, som for halvandet å siden blev indviet i Jenle Plantage ved Hornum.

 

e-max.it: your social media marketing partner