Eftermiddag for feinschmeckere på centertorvet – FOTOS

FARSØ: Her til eftermiddag mødte 140 lokale ”feinschmeckere” op til stort udvalg af vine, øl, snaps og gin på Centertorvet i Farsø Rådhuscenter, arrangeret af Super Brugsen Farsø.

Der blev lagt ud med 50 vine fra 5 lande og på den måde kunne man både stifte bekendtskab med ”nye” vine og nye vindistrikter, som man ikke tidligere har smagt på.

I vinafdelingen hørte også portvin, der naturligvis stammer fra Portugal.

Men der var også noget for dem som ville prøve andet end vin. For der var også to stationer med specialøl. Sammen med en sildemad var der også mulighed for at smage flere varianter af snaps. Og endelig var der mulighed for at smage på de mange varianter indenfor gin.

Altså med andre ord bød denne eftermiddag på noget for enhver smag.

-Og det er netop formålet med dette arrangement, fortæller brugsuddeler Peter Uttrup Orbesen, så man ikke for vane altid griber efter den kendte vin, øl, snaps eller gin på hylden i Super Brugsen.

Mange fik smag for nye ”drikke” til en hyggelig, festlig eller god aften med god mad. Og netop disse anledninger er der en del af i den kommende tid med julefrokoster, julemad og nytårsaften. Så derfor kom der også adskillelige bestillingslister ud af smagningsarrangementet.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: