FARSØ: 1. spadestik på 24 nye boliger på Morten Nielsen Grunden midt i Farsø blev taget af Aars Boligforening og Murer- og Entreprenørfirmaet Henriksen og Madsen, som har hovedentreprisen, for over en måned siden.

Siden har man spændt ventet på, at entreprenørmaskinerne skulle rykke ind. I slutningen af sidste uge skete der så noget.    

Der blev hevet vinduer og døre ud af ”det røde hus” på Mortengade 5, som skal rives ned sammen med en rødstensmur, der går langs med grunden mod Mortensgade.   

Herefter fortsætter arbejdet med at etablere forsyning og kloakering til de 3 bygninger der udgør 1 etape og de 24 boliger. Fundamenterne til de 3 bygninger skal gerne være støbt inden frosten sætter ind og herefter vil håndværkerne gå i gang med selve etagebyggeriet.    

Bygningerne bliver i 3 etager, d.v.s. stue, 1. sal og 2. sal. Fordelingen bliver 2 blokke med 9 lejligheder og 1 blok med 6 lejligheder. Lejlighederne bliver på henholdsvis 97m2, som der vil være 6 stk. af og 18 stk. på 101m2. De vil alle stå klar til indflytning i slutningen af 2019.

 

e-max.it: your social media marketing partner